Pædagogisk medarbejder til KKFO Tidsmaskinen ved Lergravsparkens Skole (barselsvikariat 25 timer ugentligt)

Søg jobbet

Pædagogik
Deltid - alt under 37 timer
Tidsbegrænset job (vikariater, projektstillinger mv.)

Til KKFO Tidsmaskinen søger vi en dygtig barselsvikar i perioden fra den 1. april til den 31. december 2026 (der er mulighed for forlængelse). De 25 timer om ugen fordeles i en årsnorm og ligger indenfor tidsrummet kl. 06.30-17.00 med hovedvægten på eftermiddagstimer. Der er mulighed for ekstra timer.

Tidsmaskinen ligger på to matrikler, der i det daglige har et tæt samarbejde. Der er 350 børn i alderen 5-9 år fordelt på de to matrikler. Børnene er opdelt i årgange og vi arbejder målrettet og struktureret udfra læreplaner.  

Vi sætter særligt fokus på børns motoriske udvikling, sprogets udfoldelse og sociale relationer. Vi har fokus på arbejdsfællesskab og arbejder med selvstyrende teams. Gennem vidensdeling skaber vi grobund for et lærerigt og trygt børnemiljø samt børnefælleskaber for alle børn. Vi vægter et tæt forældresamarbejde omkring deres barns udvikling og trivsel, og ser det som en stor værdi for at styrke forældrepartnerfælleskabet. 

Forventninger
Vi lægger stor vægt på, at du er en person med gåpåmod. Du kan bevare arbejdsglæden – også når vi har travlt. Du skal være aktivt deltagende i hverdagen og møde dagens overraskelser åbent. Du skal tage medansvar for det gode arbejdsmiljø og den pædagogiske praksis, være mødestabil, fleksibel, interesseret i at lære, se positivt på hverdagen og synes, det er sjovt at gå på arbejde. Du kan også arbejde struktureret, formulere dig skriftligt og tør tage ordet i større forsamlinger.

Ansættelsesvilkår
Barselsvikariatet er på 25 timer om ugen. Vi ønsker, at du kan starte den 1. april 2026 eller snarest derefter. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Mere information
Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Mariane Campolin på 30 55 86 32.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest onsdag den 25. marts 2026
Vi holder ansættelsessamtaler løbende.