Pædagogisk medarbejder til et barselsvikariat på Vesterbro Ny Skole
Søg jobbet
Har du hjerte for fritidspædagogikken, stærke relationskompetencer og en anerkendende tilgang til både børn og forældresamarbejde?
Så er du måske vores nye kollega på KKFO Bryggergården.
Et stort hus med mange muligheder
Hos Børnebyen Vesterbro får du en hverdag i et stort hus med mange rum og værksteder – og dermed masser af muligheder for at udfolde dine idéer inden for både kreativitet, leg og bevægelse.
Vi tilbyder aktiviteter på tværs af både aldre og matrikler, så du får rig mulighed for at bringe dine kompetencer i spil i et bredt samarbejde.
Som pædagog bliver du tilknyttet en årgang, hvor du får ansvaret for samarbejdet mellem skole og KKFO sammen med et årgangsteam. Du deltager desuden i samtænkning og teammøder på skolen.
Om os
Børnebyen Vesterbro består af to matrikler – Uno og Bryggergården – der arbejder tæt sammen.
På hver matrikel er der ca. 180 børn, og i alt består KKFO’en af ca. 32 medarbejdere og 360 børn.
Vi har et stærkt arbejdsfællesskab præget af høj trivsel, faglighed og samarbejde.
Samtidig er vi en del af et spændende 5-årigt samarbejde med Louise Klinge, hvor vi med afsæt i hendes forskning arbejder for at skabe en skole- og fritidspædagogik, der i endnu højere grad tager udgangspunkt i børns og de voksnes behov.
Som en del af vores team bliver du aktiv i dette udviklingsarbejde og får mulighed for både at tilegne dig ny viden og bidrage til at forme vores fælles drøm for Vesterbro Ny Skole.
Børnene forventer, at du er
- en sjov voksen, der fortæller gode og sjove historier
- en, der vil lege med os udenfor
- en, der kan finde på sjove lege
Børneinddragelse er en vigtig del af vores kultur i KKFO’en
Vi lytter til børnenes perspektiver og giver dem indflydelse på deres hverdag, og som noget nyt inddrager vi dem også i ansættelsesprocessen.
Derfor vil nogle af vores børn deltage i en del af samtalen, hvor de får mulighed for at stille spørgsmål til dig som kandidat.
Vi gør det, fordi deres stemme og nysgerrighed er en naturlig og værdifuld del af vores fællesskab.
Vi forventer, at du
- kan igangsætte lege, aktiviteter og projekter på KKFO’en
- tænker samarbejde som en naturlig del af hverdagen
- har et ressourceorienteret børnesyn
- ser forældre som en vigtig ressource i samarbejdet
- er initiativrig, selvstændig og kan drive projekter
- trives i en levende og til tider travl hverdag
- ser værdien i samarbejdet mellem skole og KKFO
- vægter refleksion i din praksis
Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 30 timer pr. uge.
Tiltrædelse hurtigst muligt eller senest 1. marts 2026.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og forhåndsaftale mellem Københavns Kommune og LFS (Landsforeningen for Socialpædagoger).
Der indhentes børne- og straffeattest samt referencer fra tidligere ansættelser.
Yderligere oplysninger
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte KKFO-leder Theresia Boersma på 26 78 86 76.
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.
Søg via linket senest onsdag den 21. januar 2026
Ansættelsessamtaler afholdes mandag den 26. januar fra kl. 12.00 og onsdag den 28. januar fra kl. 12.00