Pædagogisk kollega til Amager Fælled Ungehjem for udsatte og sårbare unge (barselsvikariat)
Brænder du for at gøre en forskel for nogle af de mest sårbare og udsatte unge i Københavns Kommune?
Har du ambitioner på sårbare og udsatte unges vegne?
Tror du på, at alle kan udrette noget stort, hvis de får den rette støtte?
Så er det måske dig vi søger. Vi søger en engageret og fagligt kompetent medarbejder, gerne med psykiatrisk erfaring til vores døgntilbud for unge i alderen 12-18 år. Stillingen er på fuld tid og indebærer skiftende dag- og aftenvagter samt en fast rådighedsvagt (RV) ca. hver 2. uge.
Om Amager Fælled Ungehjem
Amager Fælled Ungehjem er et åbent ungehjem på Amager. Vi giver plads til udsatte og kriminalitetstruede unge i alderen 12-18 år og arbejder med fokus på relationer, struktur og vedholdenhed. Vores tilgang er præget af insisterende socialpædagogisk, og vi giver ikke op.
I samarbejdet med de unges familier samt byens skoler, foreninger og virksomheder giver vi de unge mulighederne for at få mere tryghed og bedre trivsel i hverdagen. Vi har ressourcerne og tålmodigheden til at samarbejde med børn og unge, som har brug for en insisterende socialpædagogisk indsats.
Vores kernefokus
- en tryg hverdag med struktur, familieliv og venskaber
- en aktiv hverdag med skole, uddannelse eller arbejde
- udvikling af sunde relationer og positive fællesskaber
Vi har særlig ekspertise i
- reduktion af rusmiddelforbrug
- botræning og forberedelse til voksenlivet
- familieorienterede indsatser i hjemmet
- anbringelser med særlige vilkår (fx dom)
- korte, målrettede overgangsforløb
- individuelt tilpassede løsninger
Dine opgaver
- understøtte de unges trivsel, sundhed og udvikling
- deltage aktivt i hverdagen og aktiviteter med de unge
- skabe struktur, omsorg og tydelige rammer
- indgå i tæt tværfagligt samarbejde med kolleger, forældre og netværk
- deltage i dag- og aftenvagter samt fast RV-vagt hver 2. uge
Hvad er en RV-vagt?
En rådighedsvagt (RV) er en 25-timers vagt, hvor du sover på stedet i et personalerum. Der er altid en vågen nattevagt i huset med det primære ansvar, men du står til rådighed ved behov. Dagen efter afsluttes din vagt kl. 11.00 efter morgenarbejde.
Vi søger dig, der
- har en relevant pædagogisk uddannelse
- har pædagogisk erfaring – og gerne erfaring fra psykiatrien
- kan arbejde relations baseret med tydelighed og varme
- er robust og ansvarsfuld – og bevarer roen i pressede situationer
- trives i et tværfagligt arbejdsmiljø og skiftende arbejdsdage
- har lyst til at gøre en forskel – og være en del af et dedikeret team
Vi tilbyder
- et meningsfuldt og udviklende job, hvor du er med til at skabe livsforandringer
- et fagligt stærkt fællesskab med tæt samarbejde og engagement
- supervision, faglig sparring og mulighed for efteruddannelse
- indflydelse på opgaveløsningen og plads til faglighed
- en arbejdsplads med humor, varme og høj faglighed
Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. Stillingen er et barselsvikariat, der løber til juni 2027. Arbejdstiden er på 37 timer om ugen med skiftende dag- og aftenvagter og en RV-vagt ca. hver 2. uge. Vi ønsker, at du kan tiltræde den 1. september 2026 eller hurtigst muligt derefter. Vi indhenter straffe- og børneattest samt referencer i forbindelse med ansættelsesprocessen.
Vil du vide mere?
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Zohair Abou Arrakha på 24 48 67 35. Du kan også læse mere om os her.
Søg via linket senest søndag den 26. juli 2026
Vi afholder samtaler løbende.