Pædagoger til vuggestuen i Børnehuset Hørgården – et børnehus med nærvær, omsorg og fagligt udviklende fællesskaber

Søg jobbet

Pædagogik
Fuldtid
Fastansættelse

Vil du være pædagog i et børnehus med nærvær, omsorg og faglige udviklende fællesskaber er til stede?
Så er det dig, vi søger til vores vuggestuebørn.

Børnehuset Hørgården er en lille institution med tre vuggestuegrupper og to børnehavegrupper. Hos os er der færre børn i grupperne og flere voksne pr. barn i dagligdagen.

Vi har den bedste legeplads med masser af grønt, store træer og planter. Vi er tæt på Amager Fælled og grønne områder med små byhaver og dyreliv. Indenfor har vi nye, velindrettede og spændende læringsmiljøer, hvor vi fordyber os og leger med børnene i mindre, planlagte børnegrupper.

Vi optaget af Tryghedscirklen som grundlag for vores pædagogiske arbejde. Udviklende læringsmiljøer for børnene er en central del af børnenes hverdag. Vi arbejder med kompetencepakker, hvor vi anvender principperne fra 'rum og læring' for at skabe rammer, der understøtter børnefælleskaber og leg, trivsel og udvikling.

Vi ser udeliv som udviklingsrum for børnene. Derfor opholder vi os gerne på vores velindrettede og store naturlegeplads, hvor vi både leger, spiser og planter i vores urtebede. Vi er tæt på grønne områder, hvor vi går lange ture eller cykler ud i naturen med madpakker.

Vi har et tæt og velfungerende forældresamarbejde, hvor vi oplever glade og trygge forældre.

Vi tilbyder vores nye kolleger i børnehuset

  • en engageret og nærværende leder, der er tæt på og synlig i den daglige praksis
  • et godt arbejdsmiljø, støttende kolleger og plads til grin og sjov
  • et hus, hvor vi værdsætter alle medarbejderes kompetencer højt, og hvor nye input og kreative ideer bliver påskønnet
  • mentorordning, hvor du bliver klædt godt på, så du føler dig tryg hos os
  • en høj andel af uddannede pædagoger
  • en arbejdsplads med fokus på tryghed, omsorg og udvikling for børnene
  • ugentlige refleksionsmøder med fokus på faglighed, refleksion og planlægning af læringsmiljøer og aktiviteter i små, opdelte børnegrupper
  • mulighed for kompetenceudvikling, uddannelse og kurser, som vi vægter højt både individuelt og i hele huset.

Vi søger dig, som

  • er nærværende, omsorgsfuld og bidrager til at skabe tryghed for børnene
  • er i stand til at skabe positiv kontakt og danne nærværende og omsorgsfulde relationer til og sammen med børnene
  • bidrager med din kunnen og viden i den pædagogiske praksis
  • er nysgerrig og samarbejdsorienteret
  • er fleksibel og mødestabil
  • er fagligt engageret og initiativrig
  • sammen med os sørger for, at vores børn trives og har sjove dage.

Vi er en del af Amager Klynge C, som består af i alt seks institutioner. I klyngen har vi fællesarrangementer med bl.a. oplæg fra fagprofessionelle med nyeste faglige viden. Vi holder netværksmøder på tværs af klyngen, hvor tovholdere fra de enkelte enheder mødes i arbejdet med bl.a. sproglig udvikling, og har pædagogisk udvalg med fokus på pædagogisk udviklingsarbejde fra enhederne samt netværk for pædagogstuderende og vejledere. 

Børnehuset Hørgården ligger tæt på DR Byen, hvor det er nemt at komme til med metro og bus. Vi har gratis parkering.

Ansættelsesforhold
Stillingerne er på 37 timer om ugen eller efter aftale. Vi ønsker, at du kan starte i januar 2027, men gerne før efter aftale. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelserne indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer. 

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingerne eller lyst til at besøge vores dejlige institution, så ring til pædagogisk leder Christina Ravn på 24 22 67 90.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest fredag den 13. november 2026
Vi holder ansættelsessamtaler løbende.