Pædagoger til undervisningsdelen på Brønshøj Skole
Stillingerne er som fuldtidspædagog i skolen. I dagligdagen vil du danne team med årgangens lærere og øvrige pædagoger. Din arbejdstid vil primært være i undervisningen med vores elever, og i det planlæggende og evaluerende arbejde med dine kolleger i samarbejdstiden – dvs. arbejdstid i tidsrummet kl. 07.50-16.00.
Vi søger profiler med gode samarbejdsevner og lyst til at arbejde sammen med pædagoger, lærere, elever, ledelse og forældre. Vi forventer, at du kan gennemføre et pædagogisk højt fagligt og fokuseret forløb og ligeså har kompetencer og interesse indenfor både den legende læring og den lærende leg. Det er vigtigt, at du som profil kan overskue mange bolde, udvise stor fleksibilitet og samtidig have mod på at bidrage til en konstruktiv og god udvikling af pædagogikken og læringsmiljøet.
På Brønshøj Skole bliver du en del af vores undervisningstilbud. Vi har valgt at udvikle vores børnemiljø med fuldtidspædagoger i undervisningen med henblik på at understøtte børnenes trivsel og udvikling mest muligt. Vi udvikler løbende vores fælles indsats med et mål om, at børnene kan mærke, at der er pædagoger og lærere, som ønsker at skabe et sundt børneliv.
Jobbet er for dig, som
- planlægger, gennemfører, evaluerer og dokumenterer pædagogiske processer- og udviklingsforløb
- vil samarbejde med børnehaveklasseledere og lærere primært i den yngste indskoling
- sikrer faglig, kollegial sparring og kvalitet i opgaveløsningen
- sikrer et trygt og udviklende læringsmiljø for børnene
- sikrer omsorg til de mangfoldige børnefællesskaber
- forstår dig på de relationelle meganismer i det daglige arbejde
Hvad håber vi, at du er rundet af?
Vi håber, at du
- er imødekommende, smilende, vedholdende og autentisk
- har øje for værdien af et tæt og forpligtende teamsamarbejde og ser arbejdet med børnene som værende en fælles opgave
- ser spændende perspektiver i vores fokus på trivsel i de mangfoldige fællesskaber
- elsker at grine, og du ser din arbejdsplads som et sted, hvor man også kan hygge sig og være en del af sociale fællesskaber
Om Brønshøj Skole
Brønshøj Skole er organiseret i grundskole (0.-5. årgang) og udskoling (6.-9. årgang). På hver årgang arbejder lærerne tæt sammen om at planlægge og afvikle undervisningen. Vi insisterer på fællesskab – både blandt elever og medarbejdere – og tror på, at det er gennem samarbejde, at vi skaber de bedste resultater. De seneste mange år har Brønshøj Skole arbejdet i retning af at skabe et fælles 'vi' i alt, hvad vi foretager os. Alle medarbejdere bidrager med det bedste de kan og særlige kompetencer hos den enkelte medarbejdet sættes i spil til fordel for fællesskabet. Vi forbereder sammen, vi løser komplekse problemstillinger sammen og vi løfter kerneopgaven sammen. Det er efterhånden en praksis, som gennemsyrer vores måde at lave skole på. Som skole tror vi på, at kerneopgaven skal løses med årgangsteamet som den bærende enhed, hvorfor det er essentielt, at du ønsker tæt og nært samarbejde gennem frihed til at løse opgaven og tillid.
Ansættelsesvilkår
Stillingerne er på 37 timer om ugen. Vi ønsker, at du kan starte den 1. august 2025 eller snarest derefter. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelserne indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.
Mere information
Har du spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at kontakte souschef Hanne Hansen. Ring til skolens kontor på 33 66 48 68.
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.
Søg via linket senest fredag den 23. maj 2025