Pædagoger til teamkoordinatorfunktion – én til vuggestuen og én til børnehaven i Børnejunglen

Søg jobbet

Pædagogik
Fuldtid
Fastansættelse

Vi søger to pædagoger til nyoprettede stillinger i Børnejunglen, måske er du vores nye kollega?

Børnejunglen opretter to teamkoordinatorstillinger som led i en styrket faglig indsats med fokus på kvalitet, fælles retning og læring i hverdagen.

Som teamkoordinator bliver du en central, faglig nøgleperson, der sammen med ledelsen og kollegaerne skal være med til at omsætte vores pædagogiske udviklingsplan til praksis i det daglige arbejde med børnene.

Stillingerne er en del af en målrettet indsats for at styrke sammenhængen mellem organisationens mål, den pædagogiske praksis og medarbejdernes fælles faglighed.

Stillingerne
Du er ansat som pædagog i børnegruppen og har derudover en koordinerende funktion, hvor du understøtter den faglige udvikling i teamet.

Teamkoordinatorfunktionen handler om at skabe retning, sammenhæng og kvalitet i praksis – uden personaleledelse.

Du arbejder tæt sammen med den pædagogiske leder om at sikre, at vores fælles faglige beslutninger bliver forstået, afprøvet og forankret i hverdagen.

Dine opgaver som teamkoordinator
Du vil blandt andet

  • understøtte arbejdet med den pædagogiske udviklingsplan i praksis
  • bidrage til faglig koordinering i samarbejde med ledelsen
  • styrke samarbejde og kommunikation i medarbejdergruppen
  • facilitere faglige refleksioner i hverdagen
  • bidrage til evaluering, læring og kvalitetsudvikling
  • være med til at skabe tydelig sammenhæng mellem mål, metode og praksis

Teamkoordinatorrollen i praksis
Teamkoordinatorens vigtigste opgave er at lede kollegaer i fagligheden – ikke at lede personale.

Det betyder, at du

  • går tæt på praksis og observerer, støtter og kvalificerer det pædagogiske arbejde
  • bidrager til tydelig faglig retning i udviklingsarbejdet
  • hjælper kollegaer med at omsætte nye tiltag til konkret praksis
  • understøtter en kultur med refleksion, feedback og fælles ansvar
  • er med til at skabe tryghed og overblik i forandringer

Faglig udvikling, uddannelse og netværk
Som teamkoordinator bliver du en del af et fælles uddannelsesforløb for klyngens teamkoordinatorer med opstart i 2026.

Forløbet har fokus på

  • at lede kollegaer i fagligheden
  • læringsledelse i pædagogisk praksis
  • feedback, refleksion og faglig sparring
  • implementering af udviklingsindsatser

Uddannelsesforløbet gennemføres i samarbejde med Margrethe Andersen.

Derudover indgår du i et tværgående netværk for teamkoordinatorer i klyngen med fokus på

  • fælles læring og videndeling
  • refleksion over praksis
  • udvikling af en fælles faglig retning

Hvem er du?
Vi søger dig, der

  • er uddannet pædagog med erfaring fra dagtilbud
  • har interesse for faglig udvikling og læringsledelse
  • kan arbejde struktureret og skabe overblik
  • har stærke samarbejds- og relationskompetencer
  • kan støtte og motivere kollegaer i praksis
  • trives med ansvar uden personaleledelse
  • er nysgerrige, tydelige og tålmodige
  • har lyst til at arbejde i en organisation i udvikling

Om Børnejunglen
Børnejunglen er en 0-6-års institution, hvor vi arbejder ud fra et fælles fagligt ståsted med fokus på

  • trygge relationer og børns trivsel og udvikling
  • tydelig faglig retning
  • feedbackkultur og refleksion
  • samarbejde og fælles ansvar

Vi arbejder målrettet med at skabe sammenhæng mellem vores pædagogiske værdier, vores daglige praksis og vores fælles udvikling. Vi har tre vuggestuegrupper og to børnehavegrupper og vores personalegruppe består af både pædagoger, pædagogmedhjælpere samt pædagogmedhjælpere, som er i gang med at uddanne sig til pædagoger (sporskifter). Vi er et hus på to etager, og vi holder til på Nørrebro i København tæt på busser/metro og nemt at komme til på cykel.

Vi har lige fået en ny pædagogisk leder, som er tæt på, nærværende og som brænder for at skabe det gode børneliv, ligesom dine kommende kollegaer gør.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst mellem LFS og Københavns Kommune.

Stillingerne er 37 timer om ugen og med tiltrædelse 1. maj 2026 eller snarest muligt.

Der indhentes straffe- og børneattest samt referencer som et led i ansættelsesprocessen.

Børnejunglen er en del af Klynge NB E – en røgfri klynge.

Interesseret
Vil du høre mere om stillingerne og opgaverne, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Ditte Holst Reiersen på 21 94 51 11.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest tirsdag den 24. marts 2026
Samtaler afholdes den 27. marts 2026.