Pædagoger til Idrætsbørnehuset Jorn i Ørestad – vil du være med i legen?
Vil du være en del af et hus, hvor bevægelse, nærvær og høj faglighed går hånd i hånd?
Vi søger motiverede og nærværende pædagoger til vores børnehavegrupper i Idrætsbørnehuset Jorn.
I Idrætsbørnehuset Jorn søger vi pædagoger, som har lyst til at bringe kroppen i spil, skabe stærke relationer og være med til at forme en hverdag fyldt med leg, læring og bevægelsesglæde. Hos os er det ikke usædvanligt at kravle på borde under en aktivitet, så længe det sker med pædagogisk omtanke. Vi tror på, at udvikling starter med nærvær og engagement, og vi leder efter kolleger, der vil være med helt nede på gulvet.
I børnehaven arbejder vi med børnegruppernes aktuelle behov og skaber trygge, udviklende læringsmiljøer med fokus på, hvordan vi er i rummet – hvad er passende adfærd, og hvordan kan vi skifte kontekst med kroppen som pejlemærke?
Vi søger dig, der
- er uddannet pædagog – nyuddannet eller erfaren – og har lyst til at arbejde med børn i alderen 0-6 år
- har mod på at sætte din egen krop i spil og skabe relationer gennem bevægelse og leg
- er nysgerrig og har lyst til at bidrage til et fagligt miljø, hvor refleksion og sparring er en naturlig del af hverdagen
- kan arbejde struktureret med pædagogisk planlægning og er optaget af at udvikle både dig selv og vores fælles praksis
Hvad kan vi tilbyde?
Vi tilbyder
- et stort, lyst og moderne børnehus med fede fysiske rammer, en multisal og forskellige fællesrum
- et fagligt miljø med fokus på idrætsprofilen – både med interne og eksterne kurser samt deltagelse i idrætskonference hvert 2. år
- et teamorganiseret hus, hvor vi arbejder tæt sammen på tværs af vuggestue og børnehave, så overgangen for børnene bliver tryg og naturlig
- stuemøder hver uge med mulighed for planlægning og pædagogisk fordybelse
- at vi har teamkoordinatorer i huset, som fungerer som sparringspartnere direkte i praksis og planlægning, samt koordinering af større, fælles aktiviteter
- en arbejdsplads, hvor vi vægter trivsel og psykologisk tryghed højt – du må gerne lave fejl og stille spørgsmål hos os
Mere om os
Vi er en integreret institution med cirka 175 børn fordelt på fem vuggestuegrupper og fem børnehavegrupper – i alt ti stuer, som er organiseret i fem teams (hvert team består af én vuggestue- og én børnehavegruppe). Vi ligger i Ørestad Syd, kun få minutters gang fra metro og med Fælleden som vores nære udflugtsmål. Vi tager ofte på ture fx med ladcykler og bruger naturen aktivt i det pædagogiske arbejde. Vi vægter højt, at du får en god opstart, og som ny medarbejder deltager du bl.a. i klyngens velkomstmøde.
Om Amager Klynge I
Udover at blive en del af Idrætsbørnehuset Jorn, bliver du også en del af Amager Klynge I, som består af syv institutioner. Vi har forskellige udvalg på tværs af klyngen, fælles udviklingsdage og kompetenceudvikling og en årlig legelørdag for alle institutioner, hvor hver institution kommer med en aktivitet. Du får derfor flere end de ca. 35 ansatte i Idrætsbørnehuset Jorn, men også en stor flok kolleger i resten af klyngen.
Vil du være med? Det håber vi, du vil!
Ansættelsesvilkår
Stillingerne er på 37 timer om ugen og med start snarest muligt. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelserne indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.
I København får du en bedre løn som uddannet pædagog end i de fleste kommuner. På www.kk.dk/paedagogloen kan du se, hvor meget man tjener som uddannet pædagog i Københavns Kommune.
Vil du vide mere?
Kontakt konstitueret pædagogisk leder Stine Nielsen på 23 46 26 39, eller læs mere på vores hjemmeside.
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.
Vi glæder os til at læse din ansøgning.
Søg via linket senest mandag den 16. februar 2026