Pædagoger til faste stillinger og et barselsvikariat på Fensmarkskolen

Søg jobbet

Pædagogik
Fuldtid
Fastansættelse

Brænder du for specialpædagogik, og vil du gøre en forskel for børn med særlige behov? Så er Fensmarkskolen måske det helt rette sted for dig

Vi søger to til tre engagerede pædagoger til vores KKFO og skolefællesskab. Vi søger både pædagoger til faste stillinger og til et barselsvikariat.

Stillingerne er som udgangspunkt på fuld tid 37 timer ugentligt, men hvis du drømmer om nedsat tid, er vi åbne for dialog om mulighederne.

Vi søger pædagoger til både indskolingen og mellemtrin med ansættelse fra den 1. august 2026 – eller snarest derefter.

Om Fensmarkskolen
Fensmarkskolen er en udviklingsorienteret specialskole og et fritidstilbud for børn med særlige behov. Vi har fokus på trivsel, udvikling og et tæt samarbejde med både børn, forældre og kolleger.

Fensmarkskolen er en bydækkende specialskole under Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune. Vi varetager både specialundervisning og fritidstilbud for børn og unge med vidtgående generelle indlæringsvanskeligheder, hvoraf størstedelen også er belastet af en eller flere adfærdsforstyrrende diagnoser inden for autismespektret.

Alle børn skal blive så dygtige, som netop de hver især kan blive. De skal lære færdigheder og udvikle kompetencer, der understøtter deres deltagelsesmuligheder i samfundet.

Skolen og den tilknyttede KKFO (Københavns Kommunes Fritidsordning) er pædagogisk og administrativt set integreret og fungerer i fælles fysiske rammer. Vi udgør et helhedstænkende tilbud, hvor skole og KKFO bindes sammen af elevens individuelle elevplan, der omfatter såvel faglige, personlige, sociale og fysiske/sensoriske udviklingsmål.

I skoleåret 2026/27 har vi ca. 100 børn og næsten lige så mange medarbejdere fordelt på indskoling, mellemtrin og udskoling. Fensmarkskolen er kendetegnet af stærk faglighed og høj kvalitet i arbejdet med vores kerneopgave samt et godt, udviklende og anerkendende samarbejde i det kollegiale fællesskab.

Vores pædagogiske fundament
Vi har et gennemarbejdet pædagogisk fundament, som vi står på – i alle klasser arbejdes ud fra principperne i TEACCH-pædagogikken og med fokus på børnenes faglige, personlige, sociale og motoriske udviklingsmål.

Vi prioriterer et tæt forældresamarbejde og tilrettelægger undervisningen og dagens aktiviteter ud fra børnenes individuelle fastsatte læringsmål i samarbejde med klassens øvrige personale og skolens ressourcepersoner fra BCK.

Hvad vi søger

Vi ønsker os, at du

  • kan se dig selv arbejde i det mulighedsrum, der ligger i vores pædagogiske fundament (se skolen hjemmeside https://fensmarkskolen.aula.dk/)
  • er pædagogisk velfunderet men også nysgerrig på udvikling af dine egne kompetencer
  • gerne har erfaring med at arbejde med alternativ supplerende kommunikation (PODD, PECS mm.)
  • er engageret, har et godt overblik og et anerkendende positivt menneskesyn
  • har lyst og energi til at være med til at udvikle og tilrettelægge hverdagen for vores børn på en ambitiøs og realistisk måde
  • er tålmodig, rummelig og trives i relationer – både med børn og andre voksne
  • søger samarbejdet men også er i stand til at arbejde selvstændigt
  • kan arbejde i hele skolens og KKFO’ens åbningstid mellem kl. 7.00 og 17.00
  • kan jonglere med flere bolde i luften og er omstillingsparat i en hverdag, hvor tempoet til tider er højt

Hvad vi tilbyder
Vi kan tilbyde et spændende og udfordrende arbejde med dygtige og engagerede kollegaer, nærværende og ambitiøs ledelse, en flok pragtfulde børn, der kræver din fulde tilstedeværelse og et tæt forældresamarbejde.

Særligt vil vi fremhæve

  • fem ugentlige timer til individuel forberedelse, hvoraf to timer er fleksible og kan tilpasses efter behov
  • tværfaglig forberedelse i kontaktteamtid, hvor du samarbejder med din lærerkollega omkring jeres fælles kontaktbørn
  • fælles forberedelse med husets øvrige pædagoger, hvor vi drøfter forskellige temaer og planlægger fx skolefrie uger i detaljer
  • børnetid i skoleuger, som ligger på ca. 27-28 timer – med lidt flere timer i skoleferierne

Er du klar til at blive en del af vores stærke fællesskab? Vi glæder os til at møde dig.

Ansættelsesvilkår 
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende aftaler mellem Københavns Kommune og LFS, hvor man som ansat på en specialskole og KKFO modtager særlige tillæg.

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.

Ansættelse er fra den 1. august 2026.

Yderligere oplysninger 
Læs mere om Fensmarkskolen på www.fensmarkskolen.aula.dk

For mere information om jobbet og stedet, er du velkommen til at kontakte os. Ring enten direkte til KKFO-leder Daniel Bastkjær Jønsson på 2630 3741 eller til skoleleder Nina Bose på 2262 1319 eller via skolens telefon 8256 6160.

Søg via linket senest fredag den 19. juni 2026
Samtalerne afholdes i uge 25 og 26.