Pædagoger til familieinstitutionen Østen for Solen med vægt på bæredygtighed, økologi og genbrug

Søg jobbet

Pædagogik
Fuldtid
Fastansættelse

Trives du i en foranderlig hverdag med børn i alderen 0 til 6 år, hvor du er tilknyttet en fast stue, så ville du kunne bruge dine kompetencer hos os.

Vi søger pædagoger den 1. juli 2025 eller snarest muligt derefter.

Lidt om os   
Vi har et dejligt lyst og velindrettet hus, og på vores store legeplads er der både skov og høns. Vi har et dejligt værksted med mange muligheder for kreativ udfoldelse, og vi ligger tæt på Amager Fælled, hvor vi hurtigt kan cykle til i vores nye el-ladcykler.

Vi er en personalegruppe, der udvikler os løbende igennem kurser, konsulenter udefra, netværk på tværs af huset og i klyngen i forhold til sprog, pædagogik m.v. Vi er en blandet personalegruppe i forhold til erfaring, alder og køn, og vi sætter faglig udvikling og kvalitet højt.

Østen for Solen er en aldersintegreret institution med ca. 85 børn i alderen 0-6 år. Børnene er fordelt på fire stuer i fuldt aldersintegrerede 0-års familiegrupper samt en storbørnsgruppe for de største børn. Der er to pædagoger og en pædagogmedhjælper på hver stue.
  
Vi har en både sjov og travl hverdag, hvor det hele bliver båret af et godt samarbejde på stuen og på tværs af huset. Vi arbejder i perioder med forskellige aktiviteter på tværs af huset. Derudover byder året i Østen for Solen på alle de klassiske traditioner godt krydret med projektforløb i skæret af de pædagogiske læreplaner. 

I nuværende læreplansperiode har vi primært haft fokus på pædagogiske aktiviteter og processer med og i naturen. Vi har også et tæt samarbejde med køkkenet, hvor vi I fællesskab er meget bevidste om bl.a. økologi, bæredygtighed, madmod m.v.
  
Lidt om dig 

Du er engageret og omsorgsfuld, ligesom du har en anerkendende tilgang til børnene, hvor du giver plads til medbestemmelse og vægter børneperspektiver højt. 

Du er til pædagogiske aktiviteter planlagt med udgangspunkt i børnegruppen – godt blandet med livsglæde og plads til spontanitet. Alt sammen med et blik for at børn udvikler sig i forskellige tempi.

Du tør også reflektere og være selvkritisk samt vægter kommunikationen højt mellem kolleger og forældre. 
  
Under mottoet 'Østen for solen – Vi følges mod stjernerne' har vi en veldefineret og afprøvet tilgang til pædagogik, som hele tiden er under udvikling – og du er også velkommen til at påvirke den.   
  
Vi glæder os til at høre mere om dig, og hvad du vil bibringe børn og voksne i ØFS.   
  
Ansættelsesforhold 
Arbejdstiden er 35-37 timer om ugen med skiftende arbejdstider og rullende fredage. Vores åbningstider er mandag-fredag kl. 7.00-17.00, fredag kl. 16.00.

Som ansat i Københavns kommune optjener du plustid, hvilket giver dig en ekstra uges ferie om året.   

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.

Adressen er Røde Mellemvej 73, 2300 København S.
  
Mere information 
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Susanne Thaysen på 29 40 75 19.

Du kan finde yderligere oplysninger om os på vores hjemmeside: https://oestenforsolen-kk.aula.dk/

Sammen med din ansøgning bedes du uploade dit CV og uddannelsesbevis. 

Søg via linket senest mandag den 2. juni 2025  
Samtaler forventes afholdt i uge 23 og 24.