Pædagoger til det socialpædagogiske dagtilbud Troldpilen
Er du klar til en spændende pædagogisk rejse? Vi udvider - kom med på holdet!
Troldpilen søger fra januar og hen over foråret fire nye kolleger til vores voksende institution. Vi står overfor en udvidelse med oprettelsen af en stue, og vi tilbyder dig muligheden for at være med fra start.
Vi leder efter dedikerede pædagoger, der enten ønsker at være en del af opstartsperioden for den nye stue, eller som ønsker at indgå i et allerede etableret stueteam, der har afgivet en kollega til den nye stue. Uanset hvilken vej, du vælger, tilbyder vi et dynamisk og udviklende arbejdsmiljø, hvor du kan gøre en forskel.
Grib chancen for at blive en del af vores passionerede team og bidrag til børnenes trivsel og udvikling. Vi ser frem til at høre fra dig.
Stillingen: Pædagog med Hjerte for Særlige Behov
Er du en pædagog, som brænder for at gøre en forskel i livet for børn med varige generelle eller vidtgående udviklingsforstyrrelser? Hos Troldpilen søger vi en engageret pædagog, der kan indgå i vores naturskønne specialpædagogiske dagtilbud.
Om os
Troldpilen ligger på Rymarksvej 127, 2900 Hellerup i et dejligt skovområde ved mindelunden.
Vi er netop blevet opnormeret fra 21 til 28 børn i alderen 0-6 år med forskellige udviklingsforstyrrelser, primært autismespektrumsforstyrrelse, opmærksomhedsforstyrrelser, genfejl og kromosomfejl.
Børnene er fordelt på fire stuer, og vi har åbent kl. 7.30-16.30 på alle hverdage. Vores personalegruppe består af pædagoger, pædagogmedhjælpere, fysio- og ergoterapeuter samt køkken-, rengøringspersonale og gårdmandskorps.
Vores kerneopgave
Vi skaber rammer for, at børn med særlige behov får de bedste muligheder for trivsel, udvikling og læring til at mestre livet via en målrettet tværfaglig indsats og tæt samarbejde med børnenes forældre.
Vi søger pædagoger, der
- har erfaring inden for det specialiserede socialområde, og/eller erfaring med de helt små børn
- har gå-på-mod, er initiativrig og engageret i nære relationer med børnene
- kan rumme og tackle dagligdagens udfordringer med en anerkendende og positiv tilgang
- er tydelig og kan skabe et trygt miljø
- har et ressourceorienteret børnesyn og forstår at analysere sig frem til meningen bag barnets handlinger
- er pædagogisk reflekterende og kan formulere sig både skriftligt og mundtligt på dansk – vi har skriftlige arbejdsopgaver i samarbejde med bl.a. forældre, socialrådgivere, psykolog, talehørekonsulent og terapeuter
- er fleksibel og samarbejdsvillig både med forældre, kollegaer og ledelse
- vil være en del af et arbejdsfællesskab med fokus på udvikling og godt børneliv
Vi tilbyder
et stærkt arbejdsfællesskab med dygtige og engagerede kollegaer
- fokus på det gode børneliv og kommunikation/sprog
- faglige oplæg på personaledage og personalemøder
- fast tilrettelagt supervision og ugentlige stuemøder
- tydelig ledelse og god kommunikation
- en arbejdsplads med smil og grin i hverdagen
Vores pædagogiske metoder omfatter
- TEACCH-inspireret pædagogik
- totalkommunikation (ASK) – tydelig visuelt understøttet kommunikationsmiljø
- stort fokus på relation og samspil
- udeliv, sanser og motoriske udfoldelser
- low arousal
- Intensive Interaction, Theraplay og lignende specialpædagogiske metoder
- mentalisering
Du bliver ansat i området for vidtgående og special, BCUS, i Specialklyngen, som består af otte kommunale særlige dagtilbud med børn i alderen 0-6 år. Vi arbejder gerne på tværs af institutionerne i vores arbejdsfællesskab, og vi forventer og giver plads til, at alle i klyngen søger medindflydelse og tager medansvar.
Hvis du er klar til at investere i børnenes trivsel og udvikling i et varmt og engageret team, vil vi gerne høre fra dig.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og inden for rammerne af lokal løndannelse.
Arbejdstiden udgør 37 timer ugentligt.
Vi ønsker stillingerne besat løbende efter ansøningsfristen og frem – da vi løbende får børn ind, kan vi rumme en vis fleksibilitet i forhold til opstart.
I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.
Mere information
Besøg Troldpilens hjemmeside.
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Klara Helth Hansen på 29 11 93 46.
Søg via linket senest søndag den 18. januar 2026
Samtaler afholdes løbende.