Pædagoger til ByToftens afdeling i Bystævneparken

Søg jobbet

Pædagogik
Fuldtid
Fastansættelse

Børnehavegruppe i Husum – Vi er lige så driftssikre som en Toyota fra ’92 og med plads til nye features.

Hvem er vi?
Bystævneparkens Børnehave er en del af Børnehuset ByToften, som ligger på to matrikler. Disse to stillinger er på Bystævneparken 4, kun 100 meter fra Vestvoldens skønne natur og legepladser. Vi hører til i Klynge I Område Nord med seks andre enheder.

Mød os her

Om stillingerne: forskellige gear men samme motor
Vi søger en pædagog til vores daglige pædagogiske praksis, da vores kollega gennem 38 år er gået på pension. Og derudover søger vi en pædagog til en helt nyoprettet og nytænkt stilling med særligt fokus på børn i basispladser.

Vi har seks basispladser. Som pædagog til basispladser, er din vigtigste rolle at understøtte børnenes deltagelsesmuligheder i den almene praksis. Der er en pædagog med ledelsesansvar, der er tæt på praksis sammen med dig, hvor sparring og tæt faglig ledelse er det centrale.

Selvom funktionerne er forskellige, er der meget, der er fælles for dem begge.

Hvad får du hos os?

  • 1,5 times forberedelsestid om ugen
  • Grundig onboarding og tæt sidemandsoplæring
  • Kurser og kompetenceudvikling, især inden for autismespektret
  • Personaledage med fokus på vensomhed, børns hjerner og mildhed
  • Tæt daglig sparring med vores pædagog med ledelsesfunktion samt vores to pædagogiske ledere
  • Små børnegrupper, tydelige rammer og høj tryghed for både børn og medarbejdere
  • Et hus med humor, varme og plads til at fejle – vi sliber buler, vi skrotter ikke.

Arbejdsmiljø og pædagogik
Uanset hvilken rolle du får, bliver du en del af et team med stærkt fællesskab, fagligt mod og udviklingslyst. Du får støtte, sparring og mulighed for at præge praksis, vi udvikler os sammen.

Se hvem vi er helt uden filter
Det kan du blandt andet ved at tjekke vores sociale medier Instagram, Facebook, LinkedIn og selvfølgelig vores hjemmeside ByToften.

Ansættelsesvilkår
Stillingerne er på 37 timer ugentligt. (Gerne 37 timer men vi er fleksible)

Vi ønsker, at du kan starte hurtigst muligt. Vi venter dog gerne på den rette ansøger.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse.

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Klar til en prøvetur?
Skriv hvilken stilling du søger, og for mere information så er du velkommen til at ringe eller skrive en sms til pædagogisk leder Lene Nielsen på 23 39 04 78 eller pædagogisk leder Sara Kirkegaard Mortensen på 23 61 13 11.

Vi glæder os til at møde dig, måske er du lige den pædagog, der får vores pædagogiske motor til at spinde endnu smukkere.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest mandag den 6. april 2026
Vi holder samtaler løbende.