Pædagoger til Børnehusets Globussens børnehave i Brønshøj – vi flytter i nyt hus og vil gerne have dig med

Søg jobbet

Pædagogik
Fuldtid
Fastansættelse

Der sker noget i Tingbjerg. Området er i gang med en spændende byfornyelse og byudvikling – og Globussen er med på rejsen.

Vores tidligere hus er revet ned, og i 2027 flytter vi tilbage i et spritnyt børnehus. Indtil da er vi genhuset på Kobbelvænget, tæt på vores kommende hus. Det betyder, at du kan blive en del af et stærkt og erfarent medarbejderfællesskab, samtidig med at du får mulighed for at være med til at udvikle vores hverdag i de nye rammer.

Vi skal ikke starte forfra. Vi skal tage det bedste med os og sammen finde ud af, hvordan vores pædagogik, læringsmiljøer og fællesskab skal folde sig ud i det nye hus. Det er den rejse, vi gerne vil have dig med på.

Hvem er vi?
Vi er en del af Nord Klynge I og lægger vægt på faglighed, nærvær og et stærkt arbejdsfællesskab. Hos os får du blandt andet:

  • arbejde i mindre grupper med fokus på børnene
  • fast tid til refleksion og faglig udvikling
  • forberedelsestid
  • mulighed for kompetenceudvikling og efteruddannelse
  • arbejdsfællesskaber inden for pædagogik, sprog og bevægelse
  • et tæt og prioriteret forældresamarbejde
  • en grundig introduktion til både Globussen og Nord Klynge I med onboardingfilm
  • nogle superskønne kolleger

Og så må der gerne være humor, højt til loftet og plads til gode idéer.

Skal du med?
Måske er du nyuddannet. Måske har du mange års erfaring. Det vigtigste er, at du er nysgerrig på din faglighed, har lyst til at være tæt på børnene og vil bidrage til fællesskabet. Tag også et kig på os, inden du søger her: InstagramFacebookLinkedIn og Globussens hjemmeside.

Ansættelsesvilkår
Stillingerne er fastansættelser og på 37 timer ugentligt, men vi er fleksible, så du får work-life balance. Vi ønsker, at du kan starte hurtigst muligt (vi venter dog gerne på de rette ansøgere). Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelserne indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Grib telefonen
Send en SMS eller ring til pædagogisk leder Anja 51 68 05 29, hvis du vil vide mere om stillingerne og/eller aftale en dag til at blive vist rundt. Vi bor på Kobbelvænget 65, 2700 Brønshøj, 1. sal th. tæt på Utterslev Mose og med 2A næsten lige til døren. Du følger bare de glade grin (og skiltene). I 2027 er adressen Midtfløjene 3.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest fredag den 18. september 2026
Vi holder samtaler løbende.