Pædagoger til Børnehuset Under Regnbuen
Er du en engageret pædagog med hjertet på rette sted – og vil du være med til at skabe et trygt, legende og udviklende miljø for børnene i Børnehuset Under Regnbuen?
Så er det måske dig, vi leder efter.
Om os
Børnehuset Under Regnbuen er et dagtilbud med både vuggestue- og børnehavegrupper. Vi har fem børnegrupper, hvoraf der er to vuggestuegrupper, to børnehavegrupper og en mellemgruppe, som er en blanding af vuggestue- og børnehavebørn.
Vi lægger vægt på nærvær, fællesskab og nysgerrighed i hverdagen – og vi tror på, at børn udvikler sig bedst, når de mødes af varme voksne, der ser dem, lytter til dem og skaber rammer for leg og læring.
Vores hus er kendetegnet ved et engageret personale, et tæt forældresamarbejde og en kultur, hvor vi hjælper hinanden og har det sjovt sammen – både børn og voksne.
Vi ligger på Nørrebro i Lundtoftegade, hvor der er gode muligheder for at komme ud og udforske områdets legepladser, parker og kulturinstitutioner, men vi har også vores egen dejlige naturlegeplads med plads til at få jord under neglene og lave mad på bål.
Om stillingerne
Vi søger uddannede pædagoger til faste stillinger på op til 37 timer om ugen. Vi søger en pædagog til børnehaven og en pædagog til minihaven.
Som pædagog hos os bliver du en del af et team, hvor der er fokus på
- at skabe trygge og inspirerende læringsmiljøer
- at understøtte børnenes sociale og personlige udvikling
- at arbejde med inklusion og fællesskab
- at bidrage aktivt til et positivt og udviklende arbejdsmiljø
Vi søger dig, der
- er uddannet pædagog og brænder for arbejdet med børn
- møder børnene med nærvær, respekt og humor
- kan samarbejde, men også tage selvstændigt ansvar
- er nysgerrig på pædagogisk udvikling og refleksion
- har lyst til at bidrage til en hverdag fyldt med leg, læring og fællesskab
Vi tilbyder
- en arbejdsplads med højt fagligt niveau og god kollegial sparring
- engagerede og glade børn, der elsker at udforske verden
- en kultur med åbenhed, humor og samarbejde
- muligheder for faglig udvikling og efteruddannelse
- en hverdag, hvor ingen dage er ens – men alle giver mening
Ansættelsesvilkår
Stillingerne ønskes besat senest den 1. marts 2026. Gerne før hvis muligt.
Arbejdstiden udgør op til 37 timer om ugen.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.
Yderligere oplysninger
Har ovenstående fanget din interesse, og har du lyst til at vide mere og evt. komme og besøge os, kan du kontakte pædagogiske leder Christina Stusgaard på 21 79 27 84 eller skriv en mail på chrish@kk.dk.
Send din ansøgning, CV og relevante bilag.
Vi glæder os til at høre fra dig – og til at byde dig velkommen Under Regnbuen.
Søg via linket senest torsdag den 15. januar 2026
Vi holder løbende ansættelsessamtaler.