Pædagoger til børnehaveklassen og 1. klasse på Katrinedals Skole

Søg jobbet

Pædagogik
Deltid - alt under 37 timer
Fastansættelse

Katrinedals Skole søger fire pædagoger på 34 timer om ugen til arbejdet med overgange og mangfoldige børnefællesskaber i hhv. børnehaveklassen og 1. klasse med start 1. august 2025.

Katrinedals Skole er en skole og KKFO (fritid), der er kendetegnet ved høj faglighed, stærke fællesskaber med plads til alle og et stort fokus på trivsel for både børn og voksne. Det betyder blandt andet, at vi prioriterer samarbejdstid mellem lærere og pædagoger, så I sammen kan skabe de bedst mulige rammer for elevernes faglige, sociale og personlige udvikling.

Vi tror på, at alle børn gør det så godt de kan, og at et fokus på den enkeltes ressourcer kan styrke fællesskabet og bidrage til læring for alle. Vi mener, at et stærkt pædagogisk læringsfællesskab er essentielt for at lykkes med opgaven.

Du vil indgå i et fast rul som teammedlem i hhv. børnehaveklassen og 1. klasse og din funktion vil primært være som co-teacher i klasseværelset. I teamet sidder foruden børnehaveklasseledere/lærere også vores skolepædagoger, som arbejder i både skole og KKFO. Tilsammen udgør I de vigtigste voksne omkring eleverne, og I skal fokusere på barnets hele dag fra kl. 6.15-17.00.

Du vil primært være tilknyttet to klasser (ud af fire) på årgangen og have størstedelen af din tid med børn i skoleregi.

Skolen har fokus på at sikre de bedst mulige overgange for børnene, hvorfor du også kommer til at have fokus på overgangen mellem børnehave og KKFO/skolen.

Vi tilbyder dig

  • et godt undervisningsmiljø med glade og motiverede elever
  • et skolemiljø, hvor trivsel og læring går hånd i hånd for elever og voksne
  • engagerede, dygtige og glade kollegaer – både lærere og pædagoger
  • et velfungerende ressourcecenter og pædagogisk læringscenter, der kan understøtte dig i dit arbejde
  • en indskoling, hvor der er et tæt samarbejde med vores 16 skolepædagoger fra KKFO’en
  • en indskoling, hvor vi arbejder med den røde tråd på tværs af årgange og spor – også til resten af skolen

Vi søger dig, der

  • er en tydelig, anerkendende og udadvendt pædagog, som kan være en positiv rollemodel
  • er en stærk co-teacher, og bruger det som en metode til at fremme et stærkt læringsmiljø
  • har lyst og evner til at indgå i et tæt, forpligtende teamsamarbejde med lærere og pædagoger i børnehaveklassen og 1. klasse
  • har kompetencer indenfor (eller en særlig interesse for) det specialpædagogiske arbejdsfelt
  • har en naturlig, aktiv og positivt bidragende tilgang til forældresamarbejdet
  • kan indgå fleksibelt i samarbejdet mellem skole og KKFO, hvor opgaven handler om at skabe de bedste muligheder for børnene

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse.

Stillingerne er på 34 timer ugentligt med start den 1. august 2025.

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Mere information
Du er velkommen til at kontakte afdelingsleder Madeleine Holm på 25 34 86 37 eller KKFO-leder Camilla Hirth på 21 46 49 72, for at høre mere om stillingerne.

Se også skolens hjemmeside.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest fredag den 16. maj 2025
Vi forventer at indkalde og afholde samtalerne i uge 22.