Pædagoger til Baunegård i Værløse – et døgntilbud for børn og unge med autisme (døgnvagter med rådighed)
Vil du være med til at skabe rammen om et godt børne- og ungeliv for vores anbragte børn og unge med autismespektrumforstyrrelser?
Og brænder du for at være en del af et miljø med høj faglighed?
Kort om det hvide hus på Baunegård
Det hvide hus på Baunegård er et behandlingsorienteret døgntilbud for 12 normaltbegavede børn og unge i alderen 6-23 år, som alle er diagnosticeret med autismespektrumforstyrrelser og forskellige følgediagnoser, herunder ADHD, OCD og angst.
Hos os brænder vi for at skabe en struktureret og forudsigelig hverdag for vores børn og unge, så de trives og udvikler sig. Samtidig arbejder vi altid med det gode børne- og ungeliv i centrum. Vi stræber efter at skabe et rummeligt, hjemligt og trygt sted, hvor der er fokus på venskaber, oplevelser, stjernestunder og en aktiv hverdag.
Baunegård ligger smukt placeret i Værløse tæt på skov og søer, hvilket skaber gode rammer for aktiviteter og udeliv.
Vi søger pædagoger, som
- brænder for at skabe udvikling og trivsel
- kan koble sig på neuropædagogik, Low Arousal og sanseintegration eller er interesseret i at lære mere om dette
- trives med at skabe gode rutiner, forudsigelighed og struktur
- engagerer sig i de udfordringer, som vores børn og unge kan stå i, og med din rolige fremfærd lader du dig ikke så let skræmme af uventede reaktioner eller situationer
- motiveres af hver dag at skabe det bedste udgangspunkt for børn og unge med udgangspunkt i din faglige viden og med inddragelse af deres ønsker og drømme
- brænder for det gode samarbejde med kolleger, ledelse og eksterne samarbejdspartnere og kan se en værdi i at reflektere i flok og på tværs af erfaringsniveau og uddannelser
- har lyst til at være en del af en kultur, hvor høj faglighed går hånd i hånd med et stærkt arbejdsfællesskab
Vi afholder personalemøde hver 2. uge kl. 09-15.00, hvor alle medarbejdere, ledelse, faglig konsulent, sygeplejerske, socialrådgiver og psykolog deltager.
Hos os kommer du godt fra start
På Baunegård arbejder vi aktivt med introduktion og onboarding af nye medarbejdere, hvilket du også vil opdage, hvis du starter hos os. Inden du starter, får du tilknyttet en dygtig kollega, og dine første to dage vil gå med at blive introduceret til Baunegård og blive undervist i alt fra sundhedsfaglig praksis til vores pædagogiske tilgange. Derudover bliver alle medarbejdere tilbudt fem dages kursus i neuropædagogik ved en ekstern neuropædagogisk supervisor, tre dages medicinkursus og en hel dags undervisning i konflikthåndtering.
Arbejdstiderne
Vi arbejder skiftene aftenvagter og døgnvagter samt med en døgnvagt hver 2. weekend. Til gengæld kører vi kun på arbejde 10 gange om måneden i gennemsnit.
Løn- og ansættelsesvilkår
Vi søger pædagoger til faste fuldtidsstillinger med en arbejdstid på 37 timer om ugen til døgnvagter med rådighed. Stillingerne er til besættelse snarest muligt. Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst for socialpædagoger på døgnområdet (LFS).
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Michelle Harboe på 24 59 44 81.
Vi ser frem til at høre fra dig.
Søg via linket senest fredag den 21. august 2026
Vi holder samtaler torsdag den 27. og fredag den 28. august.