Pædagoger med lyst til et fantastisk arbejdsliv i vores stemningsfulde vuggestue søges til Damperen på Vesterbro

Søg jobbet

Pædagogik
Fuldtid
Fastansættelse

Vi søger dig, der vil være med til at skabe det bedste børneliv i et stort hus med høj faglighed, fokus på kerneopgaven og godt arbejdsfællesskab.

Brænder du for at give de mindste børn en tryg og god hverdag fuld af nærvær og udvikling, og ser du det nære teamsamarbejde som en vigtig værdi for at lykkes i opgaven, så er du måske vores nye pædagog.

Vi har fokus på den pædagogiske kvalitet og formidlingen af denne, samt at fastholde det gode arbejde med dagligdagens rutiner.

Hvad end du er nyuddannet eller erfaren pædagog med rygsækken fuld af pædagogisk praksis erfaring og gode idéer, så har vi en spændende stilling til dig.

Hvis du skulle have en god kollega, som også vil med ombord på Damperen, skal I ikke tøve med at søge som et makkerpar.

Damperen er en integreret institution midt på Vesterbro, tæt placeret på Københavns hovedbanegård, metro og bus.

Vuggestuen er placeret i en nyere bygning med store lyse lokaler, tagterrasser med legepladser, et drivhus på toppen af bygningen samt egen gymnastiksal.

Børnehaven, ligger længere nede ad gaden i en moderniseret, fredet hestestald fra starten af 1900-tallet. Læs mere om os her.

Når du kommer gående ned ad Eskildsgade og forbi vores vuggestue en tilfældig morgen, kan du næsten ikke undgå at trække på smilebåndet. Ud ad vinduerne strømmer nemlig den gode stemning fra stuernes forskellige morgensamlinger – og mens nogen synger af sine lungers fulde kraft, er der andre, der giver den gas på guitar og trommer. Vores fælles fokus og pædagogiske refleksion netop nu, er vores samlinger. Hvordan bringer de værdi og mening i børnefælleskabet?

Selvom der står ’legeplads’ på programmet, er det langt fra en fiasko, hvis ikke vi når derud. Det betyder nemlig bare, at vi har taget os god tid til, at børnene selv har taget overtøj og sko på, og at vi har øvet os i at kravle ned ad trappen – og måske op igen. Vi når det, vi når, for hos os foregår hverdagen på børnenes præmisser, og vi har bestemt ikke travlt.

Hos os kan du forvente
En arbejdsplads, der bærer præg af organisering og struktur og har et stærkt samarbejde på tværs af husene med dygtige kollegaer. Du får en høj grad af medindflydelse på den pædagogiske retning i huset samt medansvar for, at den omsættes i praksis.

Vi arbejder med fagligheden gennem månedsplaner, og vi planlægger og udvikler løbende på pædagogik, organisering og struktur på vores personale- og afdelingsmøder.

Vi har et vedholdende fokus på at skabe gode læringsmiljøer og legezoner for børnene. Det er stilladset for hele vores pædagogiske arbejde, fordi de tydelige rammer gør børnene i vuggestuen trygge og lægger op til leg.

Vi tilbyder

  • Et godt arbejdsfællesskab med i alt 40 ansatte i en god kombination af medarbejdere, der har været ansat lige fra 1-30 år.
  • En arbejdsplads med de ”ekstra” hænder, hvor du ikke er alene om opgaven.
  • Kollegaer, der forstår at møde børnene i øjenhøjde, samt en engageret forældregruppe som er nysgerrige på deres børns udvikling og trivsel.
  • Et engageret forældreråd, der arbejder tæt sammen med institutionen om at skabe de bedste rammer for børnenes udvikling.

Du kan forvente et engageret ledelsesteam som består af to pædagogiske ledere, der sammen med Trio og resten af medarbejderne sætter retning for Damperen.

Damperen er en del af klynge D hvor der er et tæt og godt samarbejde i klyngeledelsen.

Vores ønsker til dig

  • Vi søger dig, der elsker at arbejde i vuggestue, kan lide at være en aktiv deltager i børnenes hverdag og som kan se sig selv i vores institutionsmiljø.
  • Vi ønsker at du aktivt støtter op omkring Damperens pædagogiske værdigrundlag og kan planlægge, udføre og evaluere aktiviteter, samt reflektere over pædagogisk praksis.
  • Du kan arbejde selvstændigt men også indgå i tværfagligt samarbejde og tæt teamsamarbejde med andre dygtige kollegaer på tværs af stuerne og i teamet.
  • Du formår at have gode kommunikative kompetencer og vægter dette højt i samarbejdet med kollegaer.
  • Du skal have en anerkendende, positiv og nærværende pædagogisk tilgang og forstå at formidle den videre til forældrene.
  • Det er vigtigt, at du kan bidrage til at skabe struktur og systematik som rammen for en god trivsel og udvikling hos børnene.
  • Vi ønsker os en medarbejder, som har masser af gejst og griber opgaverne med godt humør.

Derudover er vi meget åbne for og spændte på, hvad du kan og interesserer dig for. Om du er en haj til sprogarbejdet, eller er vild med motorik og bevægelse, så får du mulighed for at bruge din faglighed og dygtiggøre dig os hos.

Vi glæder os til at møde dig og har en modtagelsesplan klar, så du bliver taget godt imod i Damperen og i klyngen.

Ansættelsesvilkår
Vi søger to pædagoger. Stillingerne er på 37 timer om ugen, men vi er til at tale med, hvis du ønsker færre timer

Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.

Som led i ansættelsesprocessen indhenter vi børne- og straffeattester.

Yderligere oplysninger
Hvis du har spørgsmål til stillingen eller har lyst til at komme og se vores hus og høre mere om Damperen, så tøv ikke med at ringe til pædagogisk leder Susie Bruun på 51 72 04 87.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV samt uddannelsesbevis.

Søg via linket senest mandag den 6. oktober 2025