Pædagoger der kan få små spirer til at gro i Drivhuset

Søg jobbet

Pædagogik
Fuldtid
Fastansættelse

Elsker du at arbejde med børn? Får du energi af den magi, der opstår både i de små stjernestunder med børnene i hverdagen, og når vi lykkes i fællesskab som kolleger? Så er det måske dig, vi leder efter.

Vi søger en ny pædagogkollega, som går lige så meget op i at skabe det gode arbejdsfællesskab, som vi gør. Vi ønsker at skabe et samarbejde i Drivhuset, hvor vi er loyale og spiller hinanden gode. Vi behøver ikke altid være enige, men de løsninger og aftaler, vi går med, overholder vi. På den måde arbejder vi kontinuerligt i samme retning og skaber sammenhæng både i det pædagogiske og praktiske arbejde. Det mener vi skaber fundament for at skabe den bedst mulige hverdag sammen med børnene.

Vi er et hus, hvor vi er glade for struktur og arbejder med en gennemsigtighed i forhold til, hvem der gør hvad, hvornår og hvorfor. Det håber vi, at du som vores nye kollega kan trives i og meget gerne bidrage til. Strukturen og rutinerne i huset er bærende elementer for den kollegiale forventningsafstemning, og vi forsøger hver dag at skabe en balance i huset – både i forhold til belastning og en fairhed i den måde, som ressourcerne fordeles, f.eks. i forbindelse med ferie og fravær.

I ledelsen har vi et stort fokus på at skabe stor medarbejderinddragelse, selvstændighed og faglig frihed på de enkelte stuer. At man kan planlægge sin egen hverdag, afprøve ideer og selv skabe faglig udvikling på stuerne skaber engagement og motivation for medarbejderne – og det vil vi meget gerne understøtte.

I centrum for al udvikling, planlægning og praktik, er børnenes behov. Her har vi en skarp prioritering i forhold til at skabe plads til nærhed og relationsdannelse i hverdagen, så alt ikke drukner i praktik. Vores primære metode er Marte Meo, hvilket vi arbejder målrettet med i hverdagen. Derudover arbejder vi også med KIDS.

Forældresamarbejdet er et andet stort fokus i hverdagen, og her arbejder vi med, at forældrene er de vigtigste personer i børnenes liv – og derfor også de vigtigste samarbejdspartnere for os. Vi møder forældre med forståelse, åbenhed og imødekommenhed – og sætter os i deres sted for at få en bedre forståelse og dermed også grobund for et godt samarbejde.

At sikre høj faglighed i huset kræver også, at der er tid til forberedelse, og derfor arbejder vi på at skabe struktureret forberedelsestid og sammenhæng både i udvikling, læring og stuens udviklingsområder. Vi er ikke i mål med at finde den endelige model for Drivhuset, og det er fokusområdet i efteråret 2025.

Og hvem er du så?
Vi er faktisk meget åbne for, hvem vores næste kollega er. Det vigtigste er dog, at du er uddannet pædagog, og at du kan se dig selv i ovenstående – og er villig til at bidrage aktivt ind i det arbejde, vi allerede er godt i gang med.

Vi mangler 1-2 pædagoger og byder både nyuddannede og erfarne pædagoger velkomne, og vi venter gerne på de rette kolleger.

Ansættelsesvilkår
Stillingerne er på 35-37 timer om ugen, og der er mulighed både i vuggestue og i vores børnehave i Vanløse. Når du søger, bliver du bedt om at tage stilling til, om du søger i vuggestuen eller i børnehaven.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse.

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.

Vi ser frem til din ansøgning.

Mere information
Har du spørgsmål vedrørende ovenstående, er du meget velkommen til at kontakte pædagogisk leder Malene Hansen på 21 74 22 98.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest fredag den 1. august 2025