Pædagog til vuggestuen i Kong Gurli
Vil du være med til at udvikle vores vuggestue med udgangspunkt i barnets perspektiv og behov?
Børneinstitutionen Kong Gurli er normeret til i alt 68 børn: 44 børnehavebørn og 24 vuggestuebørn. Vi har implementeret minimumsnormeringerne. Vi bor i en gammel villa med en skøn have på Indre Østerbro. Børnehaven ligger i stueetagen og vuggestuen på 1. sal. Udenfor har vi en dejlig grøn legeplads, som vi bruger hver dag.
Vi kan tilbyde dig en arbejdsplads hvor
- personalet har stor medindflydelse og vi forventer aktiv involvering i hverdagen, så alle børn bliver tilbudt den bedste pædagogiske kvalitet
- vi har afsat tid til at planlægge, reflektere og sparre med hinanden, så vi kan være nærværende og omsorgsfulde, når vi er sammen med børnene
- vi prioriterer det gode arbejdsfællesskab – huset er ikke større end, at vi alle har omsorg og interesse for hinanden – både store og små
- personalet består af mænd og kvinder, høj og lav, gammel som ung
I dagligdagen arbejder vi tæt sammen på tværs af stuerne, og vi har stuemøde hver 2. uge, hvor vi sammen planlægger de pædagogiske aktiviteter. Hver mandag har vi pædagogisk møde, hvor vi reflekterer over vores pædagogiske praksis og aftaler fælles tiltag.
Om du har flere års erfaring eller er nyuddannet, glæder vi os til at tage imod dig.
Vi ønsker, at vores kommende kollega
- er i øjenhøjde med børnene, omsorgsfuld og kan begejstres over dit arbejde med vuggestuebørn
- har et blik for det enkelte barn i en børnegruppe med forskellige udgangspunkter (du skal arbejde systematisk med Sprogtrappen og TOPI i et tæt samarbejde med kolleger og den pædagogiske leder)
- har personligt overskud, er løsningsorienteret og ser både faglig og personlig udvikling i at arbejde med denne målgruppe
- kan indgå i et tæt forældresamarbejde på daglig basis både mundtligt og skriftligt og ved tilrettelagte samtaler
- kan tilrettelægge et godt læringsmiljø efter børnegruppens sammensætning og behov
Kan du genkende dig selv i ovenstående profil, og ønsker du at bidrage aktivt med udvikling af det pædagogiske arbejde i relation til det gode børneliv, så glæder vi os til at modtage din ansøgning.
Du kan orientere dig her på vores hjemmeside.
Ansættelsesvilkår
Ansættelsen er som udgangspunkt på 32-37 timer om ugen. Tiltrædelse den 15. januar 2026 eller snarest derefter. Ansættelsesområdet er København Kommunes børne- og ungdomsforvaltning. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.
Mere information
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte pædagogisk leder Stine Lyngby Poulsen på 24 26 01 86.
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.
Søg via linket senest lørdag den 20. december 2025