Pædagog til vuggestuen i Børnehuset Joanna

Søg jobbet

Pædagogik
Fuldtid
Fastansættelse

Vi søger en pædagog til vuggestuen.

Børnehuset Joanna er en 0-6 års integreret institution bestående af en vuggestueafdeling på Indre Nørrebro og udflytterbørnehaven Troldehøj på Klampenborgvej i Kongens Lyngby.

Vuggestueafdelingen har tre stuer og Troldehøj har ligeledes tre stuer med opsamling på Stengade og kører så herefter mod vores udflytterbørnehave på Klampenborgvej.

Vores børnegruppe spænder bredt i diversitet, hvilket afspejler befolkningsgrundlaget omkring os. Vi arbejder ud fra Tryghedscirklen som en relationel metode til at kunne forstå det enkelte barns behov og signaler i samspillet mellem voksen og barn. Vi arbejder desuden, på et tidligt stadie, med neuropsykologisk udviklingsleg (NPU), Sprogtrappen og er tilmeldt et forløb med Sofie Münster der hedder 'Mistrivslens fællesnævner'. Så vi har gang i en masse spændende udviklingsforløb, som skal implementeres i det kommende år.  

På Stengade har vi god plads, så der er rigtig gode forudsætninger for at kunne arbejde i fordybende og mindre fællesskaber. Vi har et BOB-rum (Børn og bevægelse), male-værksted, LEGO-rum samt en pavillon, hvor vi kan være fælles.

På legepladsen er der forskellige muligheder for motorisk udfoldelse og fordybelse samt en hyggelig lille urtehave, som vi vedligeholder og passer sammen med børnene. Hver tirsdag lejer vi ligeledes Korsgade-Hallen, og samler en gruppe børn fra hver stue som laver sjove motoriske og rytmiske forløb.

I vuggestuen har vi skiftende stuemøder hver fredag, og én gang om måneden er det et pædagogmøde, hvor det er muligt at sparre med kollegaer og leder om fx ændringer i strukturer, handleplaner, læringsmiljøer m.m.

Vi søger en person, som er stærk i relationsarbejdet, engageret, tillidsskabende, arbejder ud fra et børneperspektiv og er omstillingsparat.

Derudover ønsker vi os, at du

  • arbejder ud fra fokus på læringsmiljøerne og ikke kun på det enkelte barn. Det vil sige, at du forstår, betragter og kan arbejde med dig selv som et læringsmiljø.
  • er opmærksom på børns og egne ressourcer, potentialer og muligheder.
  • har kendskab til Tryghedscirklen – ikke et krav, men et plus.
  • har gode samarbejdsevner.
  • kan arbejde inden for åbningstiden kl. 7.00 – 17.00.
  • kan bidrage til et trygt og inspirerende børnemiljø. 
  • kan støtte børnenes selvhjulpenhed og prioritere den fordybelse, det kræver, for at børn kan øve sig.
  • skal have et særligt fokus på børn i udsatte positioner.
  • er udadvendt, har et godt humør og et smittende engagement og møder forældrene positivt, trods deres forskelligheder.
  • skal være uddannet pædagog og se det som vigtigt at være tæt på børnenes lege og støtte deres relationer og samspil.

Det, du kan forvente er

  • at skulle indgå som en del af den daglige pædagogiske praksis med udgangspunkt i Den styrkede pædagogiske læreplan. 
  • at skulle kunne give og modtage faglig undring/sparring.
  • at skulle være og arbejde struktureret. Vi skal skabe lige rammer og muligheder for alle børn, og derfor er det vigtigt, at alle grupper går i samme retning.
  • at samarbejde tæt med det pædagogiske personale og ledelsen.
  • at skulle være med til at implementere NPU – Neuropsykologisk udviklingsleg
  • mulighed for forberedelse og afholdelse af gruppemøder i hverdagstimerne.
  • personalemøde en gang om måneden. Personalemøder holdes uden for normal arbejdstid.
  • to pædagogiske dage om året. Pædagogiske dage afholdes uden for normal åbningstid – i en weekend.

Du får ledelse tæt på kerneopgaven, som understøtter og giver sparring i forhold til børn og den pædagogiske praksis.

Du bliver en del af et team med fælles ansvar for hele børnegruppens trivsel, udvikling, læring, dannelse og forældresamarbejdet. I skal sammen arbejde med fælles mål for det enkelte barn og børnegruppen og have fokus på at tilbyde børnene små og store børnefællesskaber for at sikre nærvær og deltagelsesmuligheder for alle børn.

Børnehuset Joanna er en del af Nørrebro/Bispebjerg klynge A, som består af fem andre institutioner fra 0-6 år.

Vi er placeret i Blågård Skoles grunddistrikt, og vi har et samarbejde med skole og KKFO omkring kommende skolebørn fra vores børnehave.

Ansætttelsesforhold
Stillingen er på på 35-37 timer om ugen.

Vi indhenter referencer samt straffe- og børneattest som led i ansættelsesprocessen.

Yderligere oplysninger
Hvis ovenstående lyder interessant, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Christian Dam Andersen på 53 76 01 11.

Søg via linket senest fredag den 27. marts 2026