Pædagog til vuggestuegruppe i Vuggestuen Filosofvænget

Søg jobbet

Pædagogik
Fuldtid
Fastansættelse

Vil du arbejde i en vuggestue, hvor høj faglighed, med nærvær, omsorg, tryghed og fællesskaber, er nøgleord i den daglige pædagogiske praksis?

Vil du være i en vuggestue, hvor en anerkendende tilgang, udvikling i børnehøjde i børnefællesskaberne og et stærkt forældresamarbejde er et bærende fundament for den pædagogiske tilgang og praksis til børn og forældre?

Så er Filosofvænget det rette sted for dig. Vi ønsker en pædagog som har interesse eller erfaring med natur, sprog og/eller bevægelsesarbejdet med denne målgruppe, da vi har brug for at få styrket fagligheden omkring disse temaer.

Du skal være tilknyttet en vuggestuegruppe med 11 børn, sammen med en pædagog og en medhjælper, hvor du har indflydelse på den daglige pædagogiske praksis, og kan få daglig/ugentlig sparring af dine kollegaer/leder. Du kommer til at arbejde i et stueteam, og et team på tværs af huset, hvor vi har forskellige mødeforaer for af kvalificere dagligdagen for børnene.

Det er en gruppe af kollegaer med høj faglighed, du vil skulle arbejde sammen med, der arbejder målrettet ud fra ovenstående. Vi arbejder i teams og har filosofien: Teamwork makes the dream work. Vi er faglig dygtige, engagerede, aktive, stabile og med en god tone og godt humør i hverdagen, for så lykkedes vi alle bedst muligt. 

Vi arbejder for af skabe høj kvalitet med metoderne og principperne omkring TOPI (tidlig opsporing og indsats), Marte Meo, De 10 sprogstrategier, Sprogtrappen og læseleg, og vi forventer at alle byder ind i det faglige spor, så vi sammen får sat et højt fagligt niveau.

Vi har to ansatte ressourcemedarbejdere, som vi kan benytte i vores Klynge.De har fokus på udviklingen af den pædagogiske kvalitet, sprogarbejdet og forældresamarbejdet, de er uddannet som pædagog og socialrådgiver, og er begge Marte Meo-uddannet. Vi prioriterer fælles uddannelse, vi har fælles pædagogiske temaer på for alle medarbejdere i den udstrækning det er muligt, så vi skaber fælles viden og et fælles sprog.

Vi søger derfor en pædagog, som

  • har et positivt menneskesyn, ser muligheder og ressourcer i mennesker  
  • er en teamspiller og er god til af spille sig selv og andre gode
  • har en anerkendende tilgang til børn, forældre, kollegaer og ledelse
  • kan arbejde i børnehøjde, kan lide børn og kan lide af lege
  • kan skabe forudsigelige rammer for børnene i samarbejde med kollegaerne
  • kan stå med ansvar for pædagogikken og forældresamarbejdet på stuen
  • er fagligt bevidst og betragter arbejdet som pædagog som en vedvarende læreproces
  • har gode samarbejdsevner i forhold til forældre, kollegaer, ledelse og eksterne samarbejdspartnere
  • kan tilføre energi og mod til det gode arbejdsmiljø og være med til af skabe et stærkt arbejdsfællesskab
  • kan reflektere over egen praksis i samspil med sine kollegaer
  • kan dokumentere sit pædagogiske arbejde både mundtligt og skriftligt
  • vil være med til at videreudvikle vores pædagogiske praksis
  • er god til at planlægge, strukturere og udføre både spontane og planlagte aktiviteter

Vuggestuen Filosofvænget er normeret til 72 børn, der er fordelt på 6 stuer. Vi holder til i et stort, lyst hus i tre etager og med gode fysiske rammer. Vi har et par dejlige legepladser inddelt i legezoner med gode muligheder i udemiljøet. Bispebjerg Kirkegård og Utterslev Mose er i vores nærmiljø i udkanten af Kbh. NV, som giver flere muligheder i uderummet. Vi arbejder tæt sammen stuerne imellem og på tværs af etagerne med fokus på at styrke børne- og medarbejderfællesskaberne på tværs i huset.

Ansættelsesvilkår 
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og inden for rammerne af lokal løndannelse.  
Arbejdstiden udgør 37 timer ugentligt, men har du ønsker om et let nedsat timetal, kan vi tale om det. 
Vi ønsker stillingen besat den 1. eller snarest muligt. 
I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer. 

Mere information  
Hvis du har spørgsmål eller vil lave en aftale om besøg, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Tor Lack-Pedersen på 23 72 96 59 eller mail gf9q@kk.dk.

Uddannede pædagoger kommer i betragtning, og din ansøgning skal indeholde dokumentation for uddannelse, tidligere beskæftigelse samt cv.

Vi ser frem til at høre fra dig, som ser denne stilling som en mulighed for at gøre en forskel i den pædagogiske hverdag på Filosofvænget for vores 72 guldklumper i et tæt samarbejde med forældre og kollegaer.

Søg via linket senest fredag den 30. januar 2026