Pædagog til vuggestue i Kong Gurli
Vil du være med til at udvikle vores vuggestue med udgangspunkt i barnets perspektiv og behov?
Børneinstitutionen Kong Gurli er normeret til i alt 68 børn – 44 børnehavebørn og 24 vuggestuebørn. Vi har implementeret minimumsnormeringerne. Vi bor i en gammel villa med en skøn have på Indre Østerbro. Børnehaven ligger i stueetagen og vuggestuen på 1. sal. Udenfor har vi en dejlig grøn legeplads, som vi bruger hver dag.
Vi kan tilbyde dig en arbejdsplads, hvor
- personalet har stor medindflydelse, og vi forventer en aktiv involvering i hverdagen, så alle børn bliver tilbudt den bedste pædagogiske kvalitet
- vi har afsat tid til at planlægge, reflektere og sparre med hinanden, så vi kan være nærværende og omsorgsfulde, når vi er sammen med børnene
- vi prioriterer det gode arbejdsfællesskab, og huset er ikke større end, at vi alle har omsorg og interesse for hinanden, både store og små
- vi er en medarbejdergruppe med spredning i både alder og køn
- vi i dagligdagen arbejder tæt sammen på tværs af stuerne, og vi har stuemøde hver anden uge, hvor vi sammen planlægger de pædagogiske aktiviteter
- vi hver mandag har pædagogisk møde, hvor vi reflekterer over vores pædagogiske praksis og aftaler fælles tiltag
- vi glæder os til at tage imod dig uanset, om du har flere års erfaring eller er nyuddannet
Vi ønsker, at vores kommende kollega
- er i øjenhøjde med børnene, omsorgsfuld og kan begejstres over dit arbejde med vuggestuebørn
- har et blik for det enkelte barn i en børnegruppe med forskellige udgangspunkter – du skal arbejde systematisk med Sprogtrappen og TOPI i et tæt samarbejde med kollegaer og den pædagogiske leder
- har personligt overskud, er løsningsorienteret og ser både faglig og personlig udvikling i at arbejde med denne målgruppe
- kan indgå i et tæt forældresamarbejde både på daglig basis både mundtligt og skriftligt og ved tilrettelagte samtaler
- kan tilrettelægge et godt læringsmiljø efter børnegruppens sammensætning og behov
Kan du genkende dig selv i ovenstående profil, og ønsker du at bidrage aktivt med udvikling af det pædagogiske arbejde i relation til det gode børneliv, så glæder vi os til at modtage din ansøgning.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. Tiltrædelse den 1. september 2025 eller snarest derefter. Ansættelsen er som udgangspunkt på 37 timer om ugen – færre timer kan aftales. Ansættelsesområdet er København Kommunes børne- og ungdomsforvaltning. Der indhentes børne- og straffeattest samt reference som et led i ansættelsesprocessen.
Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte pædagogisk leder Stine Lyngby Poulsen på 24 26 01 86.
Du kan orientere dig på vores hjemmeside.
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.
Søg via linket senest torsdag den 7. august 2025