Pædagog til spændende stilling hos botilbud Sundholm Pleje

Søg jobbet

Pædagogik
Fuldtid
Fastansættelse

Sundholm Pleje består af to § 108 botilbud: Plejekollektivet og Kollektivet, som samlet har plads til 38 borgere.

Vores tilbud henvender sig til borgere, som har et aktivt, massivt og dominerende forbrug af rusmidler, herunder illegale rusmidler. Borgerens liv er præget af massive sociale problemer, psykiske problemstillinger samt kognitive og misbrugsrelaterede følgeskader.

Mange af beboerne har levet et hårdt liv på gaden, og har været lidt udenfor systemet. Sammen med beboerne søger vi at genfinde eller udvikle funktioner og færdigheder, som hjælper dem tættere på deres mål og drømme.

Arbejdspladsen er aldrig kedelig, og beboergruppen er skøn og spraglet.

Til tider kan konfliktniveauet dog være højt, afhængigt af beboernes økonomiske situation, gæsteproblematikker, forbruget af rusmidler osv. og vi har derfor altid skarpt fokus på arbejdsmiljøet.

Udover at passe godt på vores beboere, passer vi også godt på hinanden. Vi vægter fællesskabet højt, både på og udenfor arbejdspladsen.

Dine rolle som pædagog hos Sundholm Pleje
Som pædagog Sundholm Pleje vil du være den primære pædagog i et tværfagligt team. De fleste af dine kolleger har en sundhedsfaglig baggrund, så vi bedst muligt kan imødekomme borgergruppens behov.

I teamet er vi fælles om at planlægge og støtte indsatsen til borgerne, og det er her vigtigt, at du hviler i din faglighed, og kan bringe pædagogiske metoder i spil, særligt med en rehabiliterende og recoveryorienteret tilgang.

Opgaverne omhandler blandt andet

  • Pædagogisk støtte på baggrund af den planlagte og aftalte indsats ud fra recovery og rehabilitering
  • Samarbejde i teamet om socialfaglige indsatser
  • Hjælp til borgerne i forhold til fx kontakt til myndigheder, læge, osv.
  • Dokumentation
  • Ad hoc opgaver, der får hverdagen til at hænge sammen
  • Og så selvfølgelig samarbejdet med kollegaerne, som dækker de andre tidspunkter af døgnet

Om dig
Du skal have en socialfaglig baggrund som pædagog, og erfaring med vores borgergruppe, som har et aktivt forbrug af rusmidler, er en stor fordel, og du ved, hvordan du kan og skal reagere, hvis en situation spidser til.

Relationen til beboerne er et bærende element i vores arbejde. Vi har lange beboerforløb, og opbygger over tid en tæt kontakt til den enkelte beboer. Nogle socialfaglige forløb og sundhedsfaglige ydelser kan kræve lange, kontinuerlige motivationstiltag. Det kræver tålmodighed og tillid.

Du bliver en del af et team på i alt 25 medarbejdere.

Ansættelsesvilkår
Ansættelse er i henhold til gældende overenskomst for pædagoger eller lignende.

Vi har en ledig stilling på 37 timer om ugen med arbejdstid i blandede dag- og aftenvagter. Der er weekendvagter hver 2. eller 3. weekend; skriv gerne i din ansøgning, om du foretrækker weekendvagt hver 2. eller 3. weekend.

Ansættelse fra den 1. august 2025.

Nysgerrig?
Vil du vide mere om jobbet eller Sundholm Pleje, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Camille Felicia Hven på 21 35 52 32.

Ved ansættelse vil vi indhente reference fra tidligere ansættelser, ligesom vi vil indhente straffeattest.

Skriv i din ansøgning om dine tidligere erfaringer, og vedhæft dit uddannelsesbevis.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Søg via linket senest torsdag den 12. juni 2025
​​​​​​​Vi afholder samtaler i uge 25.