Pædagog til Rosengården
Kom og hils på dine kommende pædagogkollegaer – vi holder åbent hus den 15. april kl. 16-17.30.
Vi søger nemlig dig som pædagog, evt. sammen med din kollega, til vores børnehave dagtilbuddet Rosengården på indre Østerbro.
En af vores pædagoger skal på pension til oktober, derfor søger vi dig og evt. en kollega til en af vores børnehavegrupper.
Hvem er vi
Vi er en integreret 0-6 års institution, beliggende på indre Østerbro, der søger en uddannet pædagog til vores børnehave.
Du skal tale dansk og ønske at være en del af en personalegruppe, hvor vi har styr på fagligheden. Hvor vi har en god venteliste, styr på strukturen, god økonomi, har en god medarbejdernormering, søde børn og forældre. Men vigtigst af alt, at du har et ønske om at være med at løfte fagligheden sammen med dine dygtige kollegaer, vi lykkes nemlig bedst sammen.
Vi vil elske, hvis du kan starte til juni, men venter også gerne på dig.
Rosengården består af tre vuggestuegrupper med plads til 36 børn. Udover vuggestuen er der tilknyttet en bybørnehave med tre grupper med plads til 66 børnehavebørn i alt.
Institutionen er fyldt op med søde børn og har en god venteliste, god økonomi, og nu mangler vi bare dig, som er en struktureret pædagog, der er klar på den vigtige opgave at tage ansvar sammen med dine kollegaer.
Om os
- Vi bor midt i hjertet af Østerbro, tæt på metro/Trianglen, søerne og fælledparken.
- Vores hus har god plads, en lys, stor og nyrenoveret legeplads med grønne træer.
- Vi har søde børn, og forældre der bakker op om vores arbejde.
- Vi har en dygtig kok og rengøring til UG.
Vores institution ligger i et område, hvor en del expatfamilier bosætter sig for nogle år, så det er et plus, hvis du kan begå dig på engelsk, og ikke er bange for at vejlede familier i vores institutionskultur.
Du skal derfor også gerne have et fagligt ståsted og kunne lide at arbejde på vores elektroniske arbejdesplatforme. Du skal være anerkendende, struktureret, imødekommende og kunne gå forrest sammen med dine kollegaer i hverdagen. Hvis du har let til smil og løsninger – så er vi begejstrede.
Vi er desuden et hus, hvor der er højt til loftet og masser af muligheder for at sætte sit præg.
Vi sætter pris på at have det sjovt, mens vi dygtiggør os. Hvad enten det handler om samarbejde, faglig udvikling eller ved at være First Movers, med hvordan vi prøver tingene af.
I hverdagen vægter vi at dele os i mindre grupper, så det enkelte barn oplever at blive favnet, set og hørt. Vi har som sagt godt styr på vores pædagogiske praksis, hvor vi arbejder struktureret, har fokus på vores stabilitet og faglighed. Vi ved nemlig, at vi lykkes bedst sammen. Vi tager udgangspunkt i en ens struktur og planlægning i hele Rosengården.
På klynge niveau, som tæller seks institutioner og fælles klyngleder, arbejder vi ligeledes på tværs, her kan blandt andet nævnes faglige fyrtårne, triosamarbejde, arbejdsmiljø, praktikudvalg, sprogarbejde og sampasning i sommerferien m.m.
Vi ønsker at du
- er mødestabil, igangsættende og humørfyldt.
- er rummelig og imødekommende.
- har et fagligt ståsted. Du må gerne være nyuddannet.
- er nærværende og kan arbejde struktureret.
- kan se muligheder og brænder for at gøre en forskel for børn hver dag.
- ønsker at bringe din faglighed i spil og støtte op om vores arbejdsfællesskab.
Sidst men ikke mindst, at du ønsker et arbejde hvor du sammen med os, kan byde ind og være med til at skabe endnu mere udvikling i vores hus.
Hvad kan vi tilbyde
- Et lavt sygefravær blandt kollegaer.
- Du vil få dygtige kollegaer, hvor vi hver dag sammen skaber det bedste institutionsliv, for de mindste børn i Rosengården.
- Vi har godt styr på vores faglighed men arbejder stadig altid på at dygtiggøre os.
- Vi har pædagoger på alle seks stuer, ikke mindst dygtige studerende og medhjælpere.
- Vi har desuden tre medhjælpere ansat som flyvere. Der kan være ekstra på en stue, dække, ferie, kursus m.m.
- Vi er en institution, hvor vi arbejder på tværs af stuerne og tænker ud af boksen, så nu mangler vi bare dig.
Vi har
- Ugentlige stuemøder, teammøder og personalemøder, teammøder er på tværs af vuggestue- og børnehavegrupper.
- Mulighed for at arbejde i interesseunderudvalg. Fx arbejdsopgaver med sprogarbejde, fagligt fyrtårn, overgangsarbejde, It-arbejde, hjemmeside/Aula.
- Mulighed for at forberede sig til andet arbejde ud over tid med børn.
- Arbejde i en mindre institution med plads og muligheder, ikke mindst i dejlige nyrenoverede lyse lokaler.
- Et arbejdsfællesskab, der vokser og hvor vi tænker ud af boksen. Vi synes det skal være sjovt at gå på arbejde.
- Og en engageret og støttende forældregruppe – hvad mere kan man så ønske sig?
. Løn- og ansættelsesforhold
Stillingen er på 34-37 timer om ugen med start den 1. juni 2026.
Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst.
Inden ansættelse vil der blive indhentet referencer samt børne- og straffeattest.
Vil du vide mere
Vi holder åbent hus den 15. april kl. 16-17.30, så du kan møde et par af vores søde og dygtige pædagoger, ikke mindst se vores dejligt hus inden du sender din ansøgning, eller du kan kontakte pædagogisk leder Mette Bremer på 21 59 38 01 eller pædagog med ledelse Bettina på 33 66 33 10 tryk 3.
Vi glæder os til at høre mere fra dig
Søg via linket senest lørdag den 18. april 2026
Der bliver afholdt ansættelsessamtaler løbende.