Pædagog til Molevittens vuggestue i Brønshøj – vi har høj faglighed og gode normeringer

Søg jobbet

Pædagogik
Fuldtid
Fastansættelse

Vi søger en nærværende og glad pædagog til vores vuggestue, hvor vi samarbejder om at give Brønshøjs mindste børn den bedste hverdag fuld af udvikling, omsorg og rare oplevelser. Vil du være den femte pædagog i vores vuggestueteam?

I vores vuggestue har vi ret gode normeringer. Vi er fire voksne på hver stue og mange uddannede pædagoger. Men faktisk ser vi os allermest som et team, der består af to vuggestuegrupper og otte voksne. Vi samarbejder nemlig tæt om alle børnenes trivsel og laver ofte aktiviteter på tværs.

Vi arbejder med små, aldersopdelte grupper og fylder dagene med sjove og udviklende pædagogiske aktiviteter, som passer til de forskellige børnegruppers interesser og behov.

Vi er meget optagede af at anvende Marte Meo-metoden i vores gældende pædagogiske praksis, og tre af vores pædagoger er uddannede Marte Meo-terapeuter – det kan du også blive, hvis du har interesse for det. For os er implementeringen af Marte Meo-metodens principper noget, vi lægger oven på vores pædagogfaglighed. Vi filmer ikke en hel masse, men vi bruger principperne til at anvise vores handlinger i arbejdet med børnene. Det understøtter, at vi ved, hvorfor vi gør, som vi gør.

For tiden har vi særligt fokus på at optimere indretningen og udvikle vores fysiske læringsmiljøer, så de passer til vuggestuens børn. Her får du god mulighed for at byde ind med dine idéer.

Hvem er du?
Du er uddannet pædagog. Du kan have få eller mange års erfaring, så længe du har lyst til at tage ansvar og bidrage med det, du kan og udvikle dig i fællesskab med dine kollegaer.

Du møder børn, forældre og kollegaer med smil og anerkendelse i hverdagen og har lyst til at gribe de muligheder, der opstår.

Og så er du nærværende og kan fordybe dig i det, du laver med børnene, uanset om det er en planlagt aktivitet eller en rutinesituation. Hos os sker børns læring fra de kommer, til de bliver hentet – ikke kun fra kl. 9.00-11.00. Derfor tager vi os god tid, hver gang vi møder børnene og i alle dagens situationer.

Hvad kan vi tilbyde dig?
Som pædagog i Molevitten bliver du en del af en arbejdsplads, hvor vi har fokus på fagligheden og hele tiden forsøger at gøre det endnu bedre, end vi allerede gør. Vi skal være det bedst mulige pædagogiske tilbud for vores børn.

Hvis du er nyuddannet, er her en rigtig god mulighed for at lande godt i pædagogfaget. Du får nemlig mange garvede og erfarne pædagogkollegaer, som du kan få støtte og sparring af.

Vi har også stort fokus på arbejdsglæde og et rigtig godt arbejdsfællesskab med stor tillid og god energi. Vores særligt gode normering giver ekstra muligheder og overskud i hverdagen – især om eftermiddagen mærker vi, at vi er flere medarbejdere, så vi stadig kan dele os op og skabe ro omkring børnene.

Lidt mere om Molevitten
Molevitten er en integreret institution, som ligger i to forskellige huse i Brønshøj. I alt har vi fire vuggestuegrupper og tre børnehavegrupper. Vores huse ligger på Dalbyvej 2 og Husumvej 40. Du kommer til at arbejde i vuggestuen på Dalbyvej.

Ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst. I København får du en bedre løn som uddannet pædagog end i de fleste kommuner. På
Hvad tjener en pædagog i Københavns Kommune? | Københavns Kommune kan du se, hvor meget du tjener som pædagog i Københavns Kommune.

Stillingen er på 37 timer om ugen og med start snarest muligt.

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi referencer samt børne- og straffeattest.

Er du nysgerrig?
Vi fortæller meget gerne mere om stillingen. Ring til pædagogisk leder Mette Siksne på 33 17 26 10 eller 29 34 94 29.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis. Vi glæder os til at læse din ansøgning.

Søg via linket senest søndag den 26. oktober 2025