Pædagog til lille vuggestue i Mikkelborg – hvor nærvær, faglighed og indflydelse er i centrum
Drømmer du om at arbejde et sted, hvor relationer vægtes højere end rutiner, hvor du har tid til det enkelte barn, og hvor dine pædagogiske tanker faktisk får betydning for hverdagen?
Så er det måske dig, vi mangler i vores lille vuggestue i Mikkelborg ved Nørreport.
En vuggestue med plads til nærhed og faglig fordybelse.
Vores vuggestue er normeret til 25 børn i alderen 0–3 år, fordelt på to stuer. Vi holder til i lyse og indbydende lokaler i Indre By med en hyggelig, overskuelig legeplads. Den lille størrelse gør det muligt at arbejde tæt – både med børnene og med hinanden.
Vi er en del af en integreret institution med udflytterbørnehave, og flere dage om ugen tager en voksen og fire vuggestuebørn med udflytterbussen og deltager i børnehavelivet ved Øresund. Det giver børnene nye oplevelser og os voksne en varieret og inspirerende hverdag.
Vores pædagogiske hjerte banker for
- Tryghed, nærvær og anerkendelse i mødet med det enkelte barn
- Stærke børnefællesskaber, hvor alle børn oplever at høre til
- Legen, som det centrale omdrejningspunkt for læring og udvikling
- Arbejde i små grupper med blik for børnenes relationer, dagsform og udvikling
- Naturen – både i det små i byen og i større sammenhænge via vores udflyttertilbud, særligt koblet til mad- og måltidspædagogik
- Et arbejdsfællesskab med høj faglighed og stort ejerskab.
I vuggestuen er vi aktuelt tre pædagoger og to medhjælpere, der værdsætter
- Faglig sparring og refleksion
- Spontanitet, humor og varme – også når det går stærkt
- Medansvar og indflydelse på organisering, arbejdsmiljø og pædagogisk praksis.
Vi arbejder målrettet med kvalitet og udvikling og er bl.a.
- I gang med Sprogtrappen
- En del af NAVADA – et 5-årigt forskningsprojekt om science og naturdannelse i samarbejde med KP
- Understøttet af både sprogansvarlig og fagligt fyrtårn.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du
- Er uddannet pædagog
- Trives i et mindre og forpligtende arbejdsfællesskab
- Kan arbejde selvstændigt og tage ansvar – også i mindre grupper
- Er nysgerrig, relationsstærk og optaget af børns leg og fællesskaber.
Praktisk information
Stillingen er på 35–37 timer ugentligt med opstart 1. april 2026 eller efter aftale.
Arbejdstiden er mellem kl. 7.15 og 17.00, mandag–fredag.
Kom og besøg os
Du er meget velkommen til at komme forbi og mærke stemningen, vi tror på, at det bedste indtryk opstår i mødet. Send en sms til Lone (pædagog med ledelse) på 24 78 17 02.
Søg via linket senest søndag den 8. marts 2026
Vi holder samtaler løbende.