Pædagog til kommende børnehaveklasse i KKFO'en ved Kalvebod Fælled Skole

Søg jobbet

Pædagogik
Fuldtid
Fastansættelse

Vi søger en ambitiøs pædagog til en kommende børnehaveklasse. Vi søger dig, der ligesom resten af personalegruppen vil være med til at videreudvikle KKFO'en ved Kalvebod Fælled Skole. 

Pædagogerne er tilknyttet en primærklasse, et årgangsteam og et fagteam.

Der er tale om kombinationsansættelser delt mellem fritidstilbud og skole. Der er 30 timers ansættelse i fritidstilbuddet og syv timers ansættelse i skolen.

De syv timer i skolen udgør ca. otte timer i klassen pr. uge på en årsnorm i 40 skoleuger.

Der er tale om en fastansættelse.

Fritidsinstitutionen ved Kalvebod Fælled Skole
Vi er en integreret del af Kalvebod Fælled Skole, både hvad angår pædagogik, visioner og værdier.

Vi har fokus på fællesskab, relationer og social dannelse – det er vigtige pejlemærker i alt, hvad vi laver sammen – børn og voksne. 

Kalvebod Fælled Skole og Fritidsinstitution har fælles værdier. De værdier bliver brugt som fundament for udvikling og planlægning af vores aktiviteter.

Værdierne er samhørighed, stræben, visdom, mod og leg.

Vi har i foråret 2025 haft kursus i brug af tryghedscirklen som pædagogisk redskab i arbejdet med tilknytning og relationsdannelse med børnene i KKFO'en.

Det legende væsen
De voksne bestræber sig på altid at være en del af legen med børnene, så vi kan støtte op om barnets udvikling gennem legen og få skabt et legende fællesskab.

Legens inderste væsen er evnen til at begejstre og lade os rive med. Legen rummer elementer af spænding, kontrast, opslugthed, ligevægt, variation og skønhed.

Legen både binder og løsner op. Den kan holde os tryllebundet, men også gøre os fri til at sanse og leve på en anden måde.

Teambaseret organisation
På Kalvebod Fælled Skole arbejder lærere og pædagoger tæt sammen i det daglige og har stort medansvar for planlægning af barnets hele og sammenhængende dag.

I skolen arbejder vi i det tværfaglige samarbejde med fælles inkluderende metoder inspireret fra NEST, bl.a. Co-teaching, brug af piktogrammer, stemmeskala og meget mere, hvilket du bliver uddannet/instrueret i.

Fagteams
Vi er organiseret i fagteams i fritidsinstitutionen. På nuværende tidspunkt er vi delt i fire teams; natur og leg, musik og drama, kreativitet og æstetik samt pædagogisk idræt og bevægelse.

Vi har mange fælles lokaler og værksteder fx stort musikrum med studie, grov-værksted, idrætshaller og meget mere.

Du vil blive en del af et fagteam, hvor du sammen med dine kollegaer vil have ansvaret for, at den fritidspædagogiske tanke bliver udfoldet i dagligdagen. Du vil i teamet få mulighed for at udvikle dig, når de pædagogiske tanker implementeres i dagligdagen i form af årshjul, SMTTE og aktiviteter for børnene fra 0.-3.klasse.

Fokus på det legende menneske og at kunne se mange mulige løsninger i forhold til de udfordringer, vi møder, er en vigtig del af vores hverdag – hos os er der højt til loftet og plads til eksperimenter.

Udvikling og den daglige indsats
Vi har fokus på at udfordre, støtte og hjælpe alle vores børn i trygge, aktive og rolige omgivelser. Og vi arbejder på at skabe gode og sammenhængende dage, hvor der er rum til fordybelse i leg og aktiviteter, der inspirerer og understøtter børnenes sociale udvikling. 

Tryghed og trivsel er afgørende elementer i barnets hverdag hos os.

Familiesamarbejde
På skolen og i fritidsinstitutionen tilstræber vi et tæt familiesamarbejde, og vi prioriterer telefonopkald fremfor at skrive mails frem og tilbage. 

Skal alvorligere ting drøftes, foregår dette altid ved et møde på skolen, hvor klassepædagog og klasselærer deltager.

Vi kan tilbyde

  • mulighed for at være med til at tænke nyt inden for undervisning og fritid
  • en skole og et fritidstilbud i udvikling, som du kan være med til at præge
  • en positiv og engageret forældrekreds og skolebestyrelse
  • en åben, udviklingsorienteret og positiv personalegruppe, der har stor lyst til at være med til at skabe den bedste skole og fritidsinstitution i Ørestad
  • en god atmosfære i personalegruppen
  • faglige og personlige udfordringer
  • en flok glade børn, hvor din indsats som pædagog gør en forskel
  • et arbejdsfællesskab, hvor opgaver løses med overskud og humor

Vi forventer, at du

  • er pædagoguddannet med kompetencer og teoretisk viden indenfor dit felt
  • har en anerkendende tilgang til børn, forældre og kollegaer
  • har lyst til at udfordre dine pædagogiske metoder for at sikre det enkelte barn størst mulig læring og udvikling
  • ser et tæt og tillidsfuldt forældresamarbejde, som en forudsætning for den gode fritid og undervisning
  • kan arbejde selvstændigt og i fællesskab og kan begå dig på skrift og anvende IT
  • sætter pris på et tæt samarbejde med lærere og ser muligheder i det tværfaglige samarbejde
  • er fagligt stærk og initiativrig og begejstret for arbejdet med dit fag og med indskolingsbørnene
  • ser muligheder, er modig og vil deltage i og bidrage til skolens og KKFO'ens videre udvikling
  • er rummelig, kan se tingene fra den humoristiske side og har et positivt livssyn – også når der er travlt
  • er indstillet på en arbejdstid, der er placeret i tidsrummet mellem kl. 06.15 og 17.00 med typisk en lukkevagt pr uge.

Vi anvender SMTTE-modellen, som didaktisk redskab i planlægningen af vores pædagogiske aktiviteter og indsatsområder.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse.

Ved ansættelse indhentes referencer, børneattest og straffeattest. 

Ansættelse ønskes pr. 1. august 2025 – eller snarest derefter

Yderligere oplysninger
Du er velkommen til at kontakte KKFO-leder Peter Kronholm på 51 79 01 90 for yderligere information. 

Søg via linket senest mandag den 30. juni 2025
Vi indkalder til samtaler tirsdag den 1. juli 2025. Vi holder samtaler fredag den 4. juli 2025 fra kl. 09.00.