Pædagog til kombinationsstilling på Vibenshus Skole og KKFO

Søg jobbet

Pædagogik
Deltid - alt under 37 timer
Fastansættelse

Grundet omstruktureringer i vores organisationsform har vi fået mulighed for at få en ny kollega. Vi søger derfor en uddannet pædagog til at varetage en fast kombinationsstilling mellem skolen og fritidsordningen. Vi søger dig, der har lyst til at være børnenes bindeled mellem skole- og fritidslivet og som kan bidrage med en stærk pædagogisk indgangsvinkel i det daglige samarbejde.

Stillingen er sammensat af timer i skolen om formiddagen, hvor du vil blive tilknyttet en skoleklasse. Her skal du kunne varetage to-læreordning sammen med kolleger fra klassen og lektioner med uuv.

Du skal arbejde otte timer om ugen i skolen og deltage i ugentlige årgangsteammøder, heraf fire timers stærkt samarbejde i klassen. De resterende 23 timer lægger du i fritidsarenaen i KKFO'en om eftermiddagen.

Du kommer til at indgå i et klasseteam, som arbejder med co-teaching med udgangspunkt i de seks arbejdsmetoder til dette. 

Vi er en dejlig KKFO (Fritidsinstitutionen ved Vibenshus Skole), der ligger i hjertet af Østerbro. Som institution prioriterer vi at værne om det gode samarbejde mellem skole og KKFO med udgangspunkt i høj faglighed. Vi arbejder bl.a. ud fra 'fri for mobberi', børn med eksplosiv adfærd, Københavns Kommunes pædagogiske pejlemærker og spejling og jeg-støtte som fundament for vores pædagogiske praksis.

Som personalegruppe har vi en uformel, hyggelig og humoristisk omgangstone og lægger stor værdi i at møde kollegaer såvel som børn og forældre med nysgerrighed og åbenhed.

Hvis du kan se dig selv blive en del af en skole og KKFO med høj faglighed, mangfoldige børnefællesskaber og hjertevarme, ser vi frem til at høre fra dig.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 31 timer om ugen. Vi ønsker, at du kan starte den 1. august 2025. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Vil du vide mere?
Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte KKFO-leder Thomas Springer på 35 26 11 56, tast 4 eller på thspri@kk.dk.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest mandag den 9. juni 2025