Pædagog til KKFO Specialfritidsinstitutionen ved Øresundsskolen

Søg jobbet

Pædagogik
Deltid - alt under 37 timer
Fastansættelse

Vil du være med til at gøre en særlig forskel – hver eneste dag?

Og er du den pædagog, der ser muligheder i det små, og som elsker at skabe struktur og relationer med hjertet forrest?

Så har vi en plads til dig i vores KKFO på Øresundsskolen – en skole, hvor faglighed og varme går hånd i hånd.

Hvem er vi?
Hos os handler det ikke kun om pædagogik. Det handler om nærvær, fællesskab og at give børn med særlige behov en meningsfuld og tryg hverdag, hvor de kan vokse, udvikle sig og opleve glæde.

Øresundsskolen ligger på Ydre Østerbro og er en specialfolkeskole for børn med vidtgående fysiske og psykiske funktionsnedsættelser – fx autisme, multiple handicap eller andre komplekse behov.

Her møder du 130 unikke børn, 14 engagerede klasser og 156 dygtige kolleger – lærere, pædagoger, terapeuter og medhjælpere – der alle brænder for det samme: At give børnene de bedste betingelser for at trives og lære.

Skole og KKFO hænger tæt sammen; vi samarbejder på tværs og skaber en helhedsorienteret, overskuelig og tryg hverdag, hvor både børn og voksne kan blomstre.

Hvad laver du som pædagog hos os?
Du bliver en fast del af et klassefællesskab, hvor du er med til at skabe ro, struktur og nærvær i børnenes skoledag.

Når klokken slår eftermiddag, er du en vigtig drivkraft i vores KKFO, hvor der er plads til leg, relationer og spændende aktiviteter.

Vi laver fx

  • kreative værksteder med maling, modellervoks og masser af fantasi
  • motorikbaner i hallen og cykelture i solen
  • mindfulness og små stjernestunder
  • musik, fællessang, bål og høvdingebold
  • rolige spil som Uno – og vilde grin i fællesskab

Fælles for alt, vi laver, er, at det tager udgangspunkt i børnene – deres interesser, behov og humør den dag.

Du er med til at skabe struktur og forudsigelighed, men også glæde og udvikling. Du får masser af medbestemmelse og mulighed for at bringe dine egne idéer i spil.

Vi tilbyder dig

  • en hverdag fuld af mening, hvor du gør en konkret forskel
  • et stærkt og hjerteligt fællesskab med engagerede kolleger
  • supervision med Bo Hejlskov i 2025/26
  • et tværfagligt miljø, hvor din faglighed bliver brugt og udviklet
  • et sted, hvor vi griner sammen, bakker hinanden op og fejrer de små sejre

Vi leder efter dig, der

  • er uddannet pædagog og både kan og vil gøre en forskel
  • har erfaring med – eller nysgerrighed på – specialpædagogik og alternativ kommunikation
  • er struktureret, tydelig og god til at skabe ro og overblik
  • tør gå forrest og tage ansvar
  • ser børnene som de er og tror på deres muligheder
  • har energi, initiativ og et glimt i øjet
  • er en holdspiller, der trives i fællesskabet og bidrager aktivt
  • kan sætte ord på børns udvikling og samarbejde med lærere og forældre

Ansættelsesvilkår 
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og inden for rammerne af lokal løndannelse.  
Arbejdstiden udgør 32-34 timer ugentligt, og arbejdstiden ligger primært mellem kl. 8.15 og kl. 17.00.
Vi ønsker stillingen besat hurtigst muligt. 
I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer. 

Mere information  
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte KKFO-leder Camilla B. Hansen på 20 27 33 86 eller mail yu46@kk.dk.

Send os din ansøgning, CV og uddannelsesbevis – vi glæder os til at høre, hvem du er, og hvad du brænder for.

Søg via linket senest torsdag den 14. august 2025