Pædagog til KKFO'en på Sluseholmen Skole (32 t/uge)

Søg jobbet

Pædagogik
Deltid - alt under 37 timer
Fastansættelse

Vores KKFO har brug for en pædagog, der er klar på at arbejde 100 % for fritidspædagogikken.

Dit fokus vil være KKFO'ens virke, og der er således ikke indregnet timer i skoletid i denne stilling.

Om os
Sluseholmen Skole er en ”ung” skole, hvor vi hvert år optager nye årgange til vores børnehaveklasser og på den måde bygges skole og KKFO op nedefra. Lige nu har vi børn op til 6. klasse, og der er 240 børn indskrevet i vores KKFO.

Når vi er helt udbygget, vil skolen være 3-sporet og have op til 840 elever, hvor KKFO'en kommer til at rumme 260 børn.

Vi prioriterer højt, at vi til dagligt har et varieret og mangfoldigt fritidstilbud til vores børn med mange bevægelses-, værksteds- og udfoldelsesmuligheder og har de mest fantastiske moderne faciliteter til dette. Dette kombineret med et højt fagligt niveau gør, at vi er i gang med at skabe et sted fuld af arbejdsglæde og gode oplevelser for alle på og omkring Sluseholmen Skole og Fritid.  

På et nyt sted som vores er ”plejer” ikke en del af vores ordforråd. Vi har dog nogle gode traditioner og en stærk kultur – en kultur, hvor vi sætter børnenes trivsel højt, hvor vi selv trives med en hverdag med mange forandringer, og hvor tiltag afprøves for at skabe det bedste sted for vores børn.

Vi arbejder systematisk med udviklings- og visionsplaner, da det er en del af projekt “Vi skaber ny skole og KKFO”. Det er derfor et vilkår og en gave, at personalet på Sluseholmen Skole tager aktiv del i dette.  

Vi arbejder i et miljø, hvor vi dagligt er med til at skabe inkluderende fællesskaber for alle børn, og vi har en andel af børn, hvor handleplaner og specialpædagogisk tilgang er vores vej til at lykkes med vores pædagogiske opgaver og praksis.

Om dig og jobbet
Du skal være uddannet pædagog eller have anden relevant uddannelse for at komme i betragtning til stillingen.

Inviteres du til en samtale vil vi helt sikkert gerne tale mere med dig om dine kompetencer både fagligt, kreativt, menneskelig – kort sagt: ”Hvad du tænker at bidrage med ift. fritidspædagogikken anno 2025?”. 

På “Slus” får du en super dejlig arbejdsplads med masser af grin, faglige udfordringer og muligheden for at være med til at bygge en KKFO op fra grunden.

Ansættelsesvilkår 
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og inden for rammerne af lokal løndannelse.  
Arbejdstiden udgør 32 timer ugentligt med arbejdsopgaver i KKFO'en.
Din primære arbejdes tid med børn vil være mellem kl. 12.00 og kl. 17.00, og ca. 20 % af din arbejdstid vil være forberedelse og mødeaktivitet, der oftest ligger formiddag.
Vi ønsker stillingen besat den 1. november eller hurtigst muligt herefter.
I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer. 

Mere information  
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte KKFO-leder Stefan Oskarsson på 24 97 21 67.

Du er meget velkommen til at aftale et besøg hos os.

Du kan læse mere om skolen og KKFO'en her.

Søg via linket senest tirsdag den 30. september 2025
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 40.