Pædagog til Grantoftes skønne lille vuggestue – hvor der sker magi for de små
Genopslag
Vi leder ikke efter en bestemt slags pædagog. Du må gerne være nyuddannet, have mange år i dine 'pædagogiske ben' eller være et sted midt imellem. Det vigtigste er, at du har lyst til at være en del af et stærkt arbejdsfællesskab, hvor vi både tager vores faglighed og hinanden alvorligt. Her er plads til både faglighed, grin og de små øjeblikke.
Vi søger en engageret og fagligt dygtig pædagog til vores vuggestue, der har lyst og kompetencer til at arbejde med børn i alderen 0-3 år. Vi anser vuggestuearbejdet for verdens vigtigste arbejde. Vi ønsker, at du har særligt fokus på omsorg, tilknytning, relationer og børnefælleskaber.
Om os
Vi er en integreret institution med 24 vuggestuebørn og 42 børnehavebørn. Børnehaven kører til Trørød hver dag, hvor vores udflytterdel holder til. Vuggestuen ligger i Ryesgade på Indre Østerbro på 7. sal. Vi har udover vores, lyse, grupperum også en legeplads på vores tagterrasse med byens bedste udsigt. Vi leger også i Fælledparken og tager gerne ture ud i byen med ladcykel.
Vores pædagogiske fokus er at sikre god kvalitet for både børn og voksne over hele dagen. Derfor arbejder vi struktureret med de pædagogiske rutiner og aktiviteter og de muligheder, det giver os i arbejdet med børnenes tryghed, trivsel og udvikling. Dette gør vi blandt andet ved at skabe mulighed for et stærkt samarbejde på tværs af stuerne. Vi afholder kontinuerlige stue og teammøder og hos os er det ikke dine og mine børn, men vores børn, og derfor har vi alle sammen ansvaret for, at alle børn trives i vores vuggestue.
Du får
Du vil få kolleger, der er vilde med deres job, og som går hverdagen i møde med smil, begejstring og faglig stolthed. Det skal nemlig være sjovt at gå på arbejde. I løbet af dagen vægter vi at dele os i mindre grupper, hvor det enkelte barn oplever at blive favnet og udvikler sig i fællesskaber, hvor alle har betydning og bliver set og hørt. Arbejdsfællesskabet er stærkt, og der er fokus på faglig refleksion og fordybelse – både i de enkelte grupper og på tværs af vores vuggestue og børnehave.
Vi tilbyder også en ramme med plads til at udvikle sig. Du bliver en del af et arbejdsfællesskab, hvor vi samarbejder og udvikler i fællesskab. Vi prioriterer medbestemmelse og indflydelse, og vi vægter et tæt og stærkt samarbejde på tværs af grupperne i vuggestuen og børnehaven højt.
Medarbejderudtalelser
'Vi har dejlig meget forberedelsestid, da vi udover et ugentligt stuemøde også har et ugentligt teammøde med en fra hver stue. Her kan vi blandt andet forberede temaer og evaluere dem. Jeg har selv prøvet store og små steder, og de små steder vinder altså med længder! Der er meget mere tid til nærvær, og man kender børnene og sine kolleger meget bedre', medarbejder, TR og pædagog.
'I mit arbejde som pædagog i Grantofte sætter jeg stor pris på, at vi er en lille enhed, hvor alle kender alle. Det gælder både børn, forældre og ansatte. Der er plads til det nære og tryghedsskabende. Vi har det hele på 7. sal, så man skal ikke bevæge sig langt væk fra børnene for at nå/komme til det, man vil. Vi har et tæt samarbejde mellem stuerne og hjælper hinanden meget', medarbejder, pædagog.
Skal vi tage en kop kaffe?
Du behøver ikke have besluttet dig for at søge, bare fordi du læser dette. Måske er du bare blevet nysgerrig. Så kom forbi og mærk efter. Vi vil meget hellere vise dig, hvem vi er, end fortælle dig, hvor fantastiske vi er. Måske er det her, din næste pædagogiske hverdag skal være.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en fast fuldtidsstillilng med tiltrædelse snarest muligt. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.
Mere information
Har du lyst til at høre mere om stillingen eller komme på besøg, så ring til pædagogisk leder Mads Hyldebo Hellum på 20 59 55 85. Se også mere på vores hjemmeside, der er ved at blive opdateret.
Sammen med din ansøgning beder vi dig medsende CV og uddannelsesbevis.
Søg via linket senest fredag den 11. september 2026
Vi holder ansættelsessamtaler løbende.