Pædagog til Fritidsinstitutionen ved Lykkebo Skole – en KKFO med store udearealer og udviklingsmuligheder

Søg jobbet

Pædagogik
Deltid - alt under 37 timer
Fastansættelse

Brænder du for at arbejde med børn i et aktivt og inspirerende miljø, og har du interesse for natur, kreativitet og bevægelse? Så er denne stilling noget for dig 

Vi søger en engageret pædagog til vores KKFO, hvor vi tilbyder store udearealer med boldbaner, sø, bålplads, have og en nyrenoveret hal til idræt og bevægelse.

Her får du mulighed for at bringe dine kompetencer i spil og være med til at udvikle vores aktiviteter – særligt inden for træværksted og naturformidling. 

Om os 
Vores KKFO har omkring 250 børn, og antallet er stigende. Vi holder til i både egne lokaler i et nyrenoveret hus og i fælleslokaler på skolen.

Åbningstiderne er mandag til torsdag kl. 6.15-17.00 og fredag kl. 6.15-16.00. I ferierne åbner vi kl. 7.00. Din arbejdstid vil ligge indenfor tidsrummet mellem kl. 06.15-17.00. 

Vi tilbyder

  • en dynamisk arbejdsplads i konstant udvikling, hvor vi skaber en fælles pædagogisk kultur 
  • fokus på relationsarbejde, nærvær og meningsfulde aktiviteter for børnene 
  • stor indflydelse på planlægning af aktiviteter og udvikling af pædagogisk praksis 
  • et engageret team på ca. 25 medarbejdere med en positiv og eksperimenterende tilgang til arbejdet 
  • samarbejde med lærere i skolen, hvor pædagoger deltager i undervisningen tre dage om ugen 
  • fokus på kompetenceudvikling – herunder Co-teaching og Low Arousal-pædagogik 
  • en arbejdsplads, hvor vi sætter børnenes trivsel i centrum og skaber gode rammer for frikvarterer 

Hvem er du? 
Vi søger en pædagog, der

  • brænder for at gøre en forskel for børnene og har en solid pædagogisk faglighed 
  • har lyst til at arbejde engageret med aktiviteter for børnene 
  • er fleksibel, samarbejdsvillig og trives i en organisation under udvikling 
  • kan reflektere over egen praksis og bidrage aktivt til teamets faglige udvikling 
  • har en anerkendende tilgang til børn og forældre og ser vigtigheden i et tæt samarbejde 

Ansættelsesvilkår 
Løn og ansættelse efter gældende overenskomst.

Arbejdstiden udgør 32 timer ugentligt.

Ansættelse er fra den 15. august 2025 eller snarest derefter.

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.

Bilag
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Vil du vide mere? 
Du kan besøge skolens hjemmeside for at læse mere om os Lykkebo Skole

Kontakt pædagogisk leder Louise Amaryllis Theede på 2176 7102 for yderligere information.

Søg via linket senest torsdag den 10. juli 2025