Pædagog til Fritidscenter Østerbro Nord (30 timer ugentligt)
Brænder du for at arbejde med børn og unge i alderen 10-14 år?
Så se her, vi mangler en pædagog i Karlsvognen.
Om Fritidscenter Østerbro Nord
Fritidscenter Østerbro Nord (FCN) er en del af Fritidscenter Indre By/Østerbro. I Fritidscenter Østerbro Nord er arbejdet med trivsel gennem sport og bevægelse i centrum. Fritidscenter Østerbro Nord (FCN) er en spændende organisation, som indeholder klubberne Kildevæld, Karlsvognen Kennedygården og VÆRK’1. Vi er normeret til 650 børn og unge i alderen 10-18 år. Udover dagligdagen på matriklerne har vi et tæt samarbejde på tværs af centret og stærkt samarbejde med skoler og andre forvaltninger. Vi er en personalegruppe med stærke faglige kompetencer og et godt socialt sammenhold. Vi bevæger os naturligt fra matrikel til matrikel og udvikler vores pædagogiske praksis sammen.
Vores forventninger i forhold til opgaveløsningen
Nedenstående er nogle af de kompetencer, som vi forventer af vores nye kollega. Derudover søger vi en kollega, der bruger sport og bevægelse som et redskab i pædagogikken – gerne i form af yoga og mindfulness. En, som gerne vil med i hallen og på tur en gang om ugen. Du arbejder selvstændigt, men er også en teamplayer. Du kan formulere dig både mundtligt og skriftligt og har stærke evner i relationsarbejdet. Du tager medansvar for vores børn og unge i udsatte positioner, og har fokus på den gode overgang ved modtagelse af nye børn. Vi forventer, at du kan arbejde målrettet med inklusion i hverdagens fællesskaber og aktiviteter, og har et tæt samarbejde med forældre og skole.
Ovenstående opgaver er du tovholder for, men løser dem sammen med dine kolleger, herunder pædagog med ledelsesfunktion i dagligdagen. Derudover har vi aktivitetsmøder hvert kvartal sammen med fritidscenterlederen.
Fritidscenter Østerbro Nord tilbyder
- systematisk og målrettet trivselsarbejde hver dag
- et ambitiøst fritidstilbud, som følger med tiden og er innovativt
- en arbejdsplads, hvor humor og anerkendende tilgang til hinanden er i fokus
- en arbejdskultur, hvor vi værner om primetime med fokus på medlemmerne og aktiviteter
- en arbejdsplads med høj trivsel, fokus på det faglige og med stor handlefrihed
- forberedelsestid og ugentlige personale-/afdelingsmøder
Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 30 timer om ugen. Arbejdstiden ligger primært i dag- og eftermiddagstimerne med en aftenvagt om ugen til kl. 20.00. Derudover skal du sige ja til arrangementer og aktiviteter udenfor ordinær arbejdstid – også i weekender. Vi ønsker, at du kan starte den 1. juli 2025 eller hurtigst muligt efter. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.
Mere information
Har du spørgsmål vedr. stillingen, kan du ringe til pædagog med ledelsesfunktion, Regitze, i tidsrummet kl. 14-17.00 på 29 46 19 72.
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV, uddannelsesbevis og evt. udtalelser.
Søg via linket senest mandag den 26. maj 2025
Vi holder ansættelsessamtaler tirsdag den 3. juni.