Pædagog til det socialpsykiatriske botilbud Stubberupgård i naturskønne omgivelser ved Borup på Midtsjælland (barselsvikariat)
Er du uddannet pædagog? Vil du arbejde med borgere med psykiske problemstillinger med forskellig grad af kompleksitet og på et botilbud med høj grad af brugerindflydelse og inddragelse?
Så kig med her.
Om os
Botilbud Stubberupgård er et specialiseret § 108-botilbud for voksne sindslidende.
Stubberupgård har til huse på en herregård i naturskønne omgivelser. Botilbuddet rummer 44 boliger til borgere i alderen fra 28 år og opefter, alle med behov for længerevarende støtte, omsorg og hjælp til personlig og social udvikling.
Vores botilbud er opdelt i fire boenheder, og vi har en beskæftigelsesafdeling, hvor vi tilbyder borgerne værksted, dyrehold og grøn omsorg med fokus på, hvad samspillet med naturen gør ved os.
Vi har oparbejdet en særlig kultur med fokus på aktiviteter, udeliv og sanseintegration og fællesskaber. Derudover har Stubberupgård gennemgået en gennemgribende om- og tilbygning og fremstår fuldt moderniseret.
Botilbuddet ligger ved Borup på Midtsjælland og hører under Center for længerevarende Botilbud i Socialforvaltningen i Københavns Kommune.
Om stillingen
Stillingen er 37 t/uge i skiftende vagter med dag- og aftenvagter med arbejdsweekend hver 3. uge og arbejdstid i tidsrummet kl. 06.30-23.00. Der vil forekomme enkelte nattevagter.
Vi arbejder i teams med kontaktpersonsordning og har fokus på arbejdsfællesskaber.
Vi arbejder rehabiliterende, så det vil være en fordel, hvis du har viden om og erfaring med LA2, kognitiv miljøterapi og recovery.
Vi leder vi efter dig, der
- er uddannet pædagog
- brænder for at arbejde med at opbygge tillidsfulde relationer som fundament for det pædagogiske arbejde
- er vant til at dokumentere i fagsystemer
- kan begå dig i et fagligt miljø, hvor kerneopgaven er beboernes udvikling og trivsel
- har en ressourceorienteret og recovery-understøttende tilgang (LA2) og er nysgerrig på borgerens perspektiv og handlemuligheder
- har et positivt livssyn, er pligtopfyldende, stabil og har en sund form for humor
- udviser høj grad af refleksiv praksis og bidrager aktivt til faglig sparring og udvikling i teamet
- er fleksibel i forhold til at arbejde i skiftende vagter og kan tænke kreativt, og selvstændigt og tør stå til ansvar for dine faglige beslutninger
- tør gå forrest og er initiativrig
- har kompetencer inden for medicinhåndtering og er interesseret i at bruge og udvikle denne viden
Blandt dine arbejdsopgaver er
- dokumentation og handleplaner
- pårørendesamarbejde
- hjælp til personlig pleje
- samarbejde med interne og eksterne samarbejdspartnere
- understøttelse af borgeren i aktiviteter og beskæftigelse
- medicinhåndtering
Du vil arbejde pædagogisk ud fra de mål, som er fastsat for indsatsen med borgeren i centrum.
Vi tilbyder
På Stubberupgård vil du få et selvstændigt job med indflydelse på og ansvar for at udvikle og tilrettelægge egne opgaver. Du vil møde et spændende arbejdsmiljø med masser af faglige udfordringer, supervision og mulighed for at deltage i undervisning.
Vi er et botilbud med høj brugerindflydelse og -inddragelse. Vi arbejder ud fra Københavns Kommunes værdigrundlag, og ser samarbejde som nøglen til positiv gensidig udvikling. Kort sagt: Vi er et botilbud i udvikling med engagerede medarbejdere og beboere.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er et barselsvikariat løbende frem til udgangen af februar 2027 eventuelt med mulighed for forlængelse.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og inden for rammerne af lokal løndannelse.
Arbejdstiden udgør 37 timer ugentligt.
Vi ønsker stillingen besat den 1. maj 2026 eller snarest muligt.
I forbindelse med ansættelsen indhenter vi straffeattest samt referencer.
Mere information
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte botilbudsleder Søs Sabransky på 26 86 10 01 eller afdelingsleder Mikkel Faarvang Kirkeskov på 24 85 16 84.
Du kan også få et indtryk af os og vores beboere i filmen her.
Og du kan læse mere om os her.
Sammen med din ansøgning beder vi dig uploade dokumentation for gennemført uddannelse og CV.
Søg via linket senest onsdag den 15. april 2026
Ansættelsessamtaler afholdes i uge 16-17.