Pædagog til bofællesskabet Vinhaven
Er du pædagog og har du erfaring med arbejdet inden for specialområdet? Så er det måske dig, vi søger.
Vinhaven er en del af Bofællesskaberne i Center for Midlertidige og Selvstændige Boliger, som hører under det nye ”Et SOF” i Københavns Kommune. Bostedet er et opgangsfællesskab bestående af 16 boliger med §105 lejemål og dertil §85-støtte, dvs. støtte/hjemmevejledning i egen bolig. Den pædagogiske opgave består i at støtte beboerne i at få et så selvstændigt liv som muligt - med beskæftigelse, netværk og aktiviteter. Vores team er normeret til fem medarbejdere.
Lidt om Vinhaven
Der bor 16 borgere i Vinhaven i alderen 34-75 år med forskellige grader af nedsat funktionsevne, psykiatriske diagnoser og senhjerneskade med mere. Botilbuddet er et opgangsfællesskab fordelt på to adresser i Valby, hvor vi primært støtter og hjælper borgerne i egen lejlighed, hvor der også afholdes bostøtte. Ligeledes får borgerne støtte til forskellige sundhedsfaglige opgaver, som fylder i borgerens liv. Det kan fx være medicindosering og diverse plejeopgaver.
Overordnet støttes borgeren i at leve et så selvstændigt og meningsfuldt liv som muligt med beskæftigelse, netværk, aktiviteter og andet indhold, der for den enkelte giver glæde og livskvalitet.
I Vinhaven vægtes arbejdet med relationen, da vi mener at dette er fundamentet i den pædagogiske proces.
Vi arbejder i en medstyrende organisering, hvilket betyder, at vi har meget medindflydelse på team-, organisations- og centerniveau. Teamet har mange organisatoriske og administrative ansvarsområder, som det er en fælles opgave at varetage i det daglige.
Vi forventer, at du
- er uddannet pædagog og gerne med erfaring i arbejdet med mennesker indenfor specialområdet
- formår at navigere i en, til tider, travl og uforudsigelig hverdag med mange forskelligartede opgaver
- trives både med at arbejde selvstændigt samt tæt med kollegaer i et lille team
- er flexibel, reflekteret og engageret
- har en etisk og respektfuld tilgang til de mennesker, du arbejder med
- er velbevandret i brugen af IT som et arbejdsredskab og skal være indstillet på, at der er en del dokumentation og administrativt arbejde
- er indstillet på skiftende arbejdstider, også i weekender og på helligdage
Vi tilbyder
- et arbejdsfællesskab med stort fagligt engagement, medansvar, høj arbejdsmoral og et respektfuldt miljø
- et kollegialt team med plads til forskellighed og uenighed, men hvor vi alle anerkender teamets fælles beslutninger og mål
- en afvekslende og udfordrende dagligdag der rummer spændende og ofte komplekse pædagogiske problemstillinger
- en rummelig organisation, der prioriterer at støtte op om faglig udvikling hos den enkelte medarbejder såvel som socialt sammenhold på tværs af tilbud i centeret
Vi glæder os til at høre fra dig.
Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse.
Arbejdstid vil være i tidsrummet kl. 8.00-20.00 opdelt i et antal dag-, mellem- og aftenvagter. Arbejdet vil indeholde weekendvagter hver fjerde uge. Det gennemsnitlige ugentlige timetal er på 37 timer.
Vi ønsker tiltrædelse pr. 1. juli 2025.
Mere information
Hvis du ønsker yderligere information, kan faglig leder Dorthe Buch kontaktes på mail sx22@kk.dk.
Du kan også besøge vores hjemmeside og læse mere på Vinhaven | Handicap.
Sammen med din ansøgning beder vi dig sende CV samt relevante bilag.
Søg via linket senest mandag den 19. maj 2025
Vi holder ansættelsessamtaler den 22. maj i Vinhaven 30, 1.th., 2500 Valby.