Pædagog til Børnehuset Villa Bohème
Genopslag
Vores kendetegn er lavt sygefravær, høj kvalitet og et stærkt velfungerende arbejdsfællesskab med dygtige pædagoger og medhjælpere på alle stuer.
Vi lægger vægt på din lyst til at møde børnene med et godt humør, varme og glæde i et pædagogfagligt arbejdsfællesskab. Vi er ambitiøse på børnenes vegne og har fokus på, hvordan vi sammen skaber de bedste betingelser for børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse.
Vi arbejder med
- organisering i mindre grupper, så vi skaber gode muligheder for fordybelse
- ”Rum og Læring” – rummets betydning for læringsmiljøet, og de muligheder det skaber for børnene
- fokus på leg og den voksnes betydning
- tryghedscirklen, som alle nye bliver introduceret for
- tydelig rollefordeling – der tilgodeser alle børns behov
- at tage godt imod nye kollegaer
Vi prioriterer faglig udvikling. Det gør vi blandt andet gennem møder i løbet af ugen, hvor vi reflekterer, evaluere og sparrer med hinanden. Vi giver mulighed for, at du kan forsætte din faglige udvikling og videre uddannelse hos os.
I begyndelsen af 2026 skal hele institutionen sammen have et forløb om Low Arousal, vi glæder os til at alle lærer det samme på samme tid.
Ansættelsesvilkår
Stillingerne er til besættelse pr. 1. februar 2026 eller snarest herefter med et timetal på 35-37 timer om ugen.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse.
Københavns Kommune ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejderne hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.
Der vil blive indhentet børne -og straffeattest samt reference.
Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål eller lyst til en rundvisning, så kontakt pædagogisk leder Christina Thomsen på 82 56 18 91.
Søg via linket senest mandag den 19. januar 2026