Pædagog til Børnehusene ved Skoven

Søg jobbet

Pædagogik
Fuldtid
Fastansættelse

Hos os skal børn og voksne glæde sig til at komme i institutionen. Børnene skal opleve engagerede og dygtige voksne – og de voksne skal udvikle sig og bidrage til, at institutionen er en dejlig arbejdsplads. Så er du en tryg voksen og en god kollega, så kom med en tur i skoven.

Børnehusene ved Skoven er er en integreret institution med en vuggestueafdeling, som rummer to små huse med hver deres legeplads og en børnehave, som ligger i umiddelbar nærhed midt i den grønne skov. Vi søger en pædagog til vuggestuen.

Vuggestuearbejdet er noget helt særligt. Det er her barnet for første gang skal skabe dybe relationer til børn og voksne uden for familien. Det er et møde, der på mange måder er definerende for barnets liv. Ofte er forældrene også nye i institutionsverdenen, så dem skal du også kunne samarbejde med.

Vi har særligt fokus på børnenes venskaber og legerelationer, som både foregår på barnets egen stue og på tværs af stuerne. Denne brobygning mellem stuerne giver os mulighed for at kombinere personalets forskellige kompetencer, tage sammen på ture, udvikle børnefællesskabet og at målrette pædagogikken efter børnenes behov.

Vi søger dig, der er nærværende, og som vil være med til at skabe en tryg og genkendelig hverdag fyldt med leg og spændende udfordringer. I det hele taget skal du være den trygge voksne, som børnene har lyst til at knytte sig til.

Vores ønsker til dig
Vi søger dig, som har masser af gåpåmod. Du har et godt overblik, er god til at organisere og skabe rammer, som fremmer roen i børnegruppen og samarbejdet med kollegaerne. Du er tydelig og anerkendende i din kommunikation både med børn og voksne og kan give og modtage feedback.

Vi tilbyder dig
Faglighed, indbyrdes hjælpsomhed, engagement og ikke mindst arbejdsglæde og humor. Vi profilerer os især på natur og udeliv samt krop og bevægelse, så du skal kunne se dig selv som aktiv deltager i dette.

I dagligdagen arbejder vi struktureret og veksler mellem planlagte aktiviteter i mindre grupper og den frie udforskende leg. Vi arbejder også gerne i teams på tværs af stuerne omkring kreative projekter, rytmik og fællesturer.

Vuggestuen er normeret til 82 vuggestuebørn fordelt på syv stuer.

Stillingen er på 37 timer om ugen med fleksibel tiltrædelse.

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Løn og ansættelse efter gældende overenskomst.

Har vi fanget din interesse?
Så send os en ansøgning og vedhæft dit CV.

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Helle Rønaa på 5163 7019.

Søg via linket senest tirsdag den 28. maj 2024