Pædagog til børnehavestuen Hoppekaninerne i Haven i Brønshøj

Søg jobbet

Pædagogik
Fuldtid
Fastansættelse

Vil du være pædagog et sted, hvor relationer, leg og faglig udvikling går hånd i hånd?

I Haven arbejder vi med en organisering, hvor der er fire voksne tilknyttet hver børnehavegruppe. På Hoppekaninerne bliver du derfor en del af et fast team bestående af en pædagog, en lærer og en pædagogmedhjælper. Sammen skaber I en tryg, struktureret og udviklende hverdag for børnene.

Forestil dig en hverdag, hvor børnene tumler i en stor have, bevæger sig i idrætssalen, finder ro i sanserummet – og hvor du som pædagog er en del af et team, der arbejder bevidst med relationer, leg og kvalitet i hverdagen.

Det er hverdagen i Haven i Brønshøj. Lige nu søger vi en pædagog til vores børnehavestue Hoppekaninerne.

Måske er du nyuddannet og ønsker et sted med tydelig faglig retning og kollegial støtte. Måske er du erfaren og søger en arbejdsplads, hvor pædagogikken fortsat er i bevægelse. Det vigtigste for os er, at du brænder for arbejdet med børnehavebørn og for at skabe stærke børnefællesskaber.

Haven – et sted med tydelig pædagogisk retning
Haven er en idrætscertificeret daginstitution med både vuggestue og børnehave med henholdsvis to vuggestuegrupper, to børnehavegrupper og en basisgruppe.

Vi arbejder ud fra omsorgsgrebet, og at alle børn gør det godt, når de kan.

Vi arbejder for et tæt forældresamarbejde, og vi er bevidste om, at kvalitet skabes i hverdagens små og store øjeblikke. I praksis betyder det, at vi møder børn, forældre og kollegaer i øjenhøjde og tager ansvar for både det enkelte barn og fællesskabet.

Vi arbejder systematisk med børns deltagelsesmuligheder og ser hverdagens rutiner som pædagogiske læringsrum.

Vores børnesyn er ressourceorienteret, og relationer mellem børn og voksne er et vigtigt fundament for trivsel og udvikling.

Leg, bevægelse og børnefællesskaber
Som idrætscertificeret institution har vi et stort fokus på krop, leg og bevægelse i hverdagen. Børnene bruger både vores legeplads, idrætssal og forskellige læringsrum i huset.

Vi arbejder bevidst med de voksnes deltagelse i legen og med at skabe rammer, hvor børn kan fordybe sig, være nysgerrige og eksperimentere. Samtidig er vi optagede af at udvikle stærke børnefællesskaber, hvor alle børn oplever at høre til.

Faglig udvikling i Haven
I den kommende tid sætter vi blandt andet fokus på måltidet som pædagogisk læringsrum i samarbejde med Meyers Madhus. Her arbejder vi med at koble køkkenet og den pædagogiske praksis tættere sammen, så måltidet bliver et sted, hvor børns deltagelse, nysgerrighed og mod på at smage understøttes.

Efter sommerferien opstarter vi desuden et Marte Meo-forløb med relationsformidlerne, hvor vi sammen udvikler et fælles sprog for samspil, relationer og børns initiativer i hverdagen.

Din kommende hverdag på Hoppekaninerne
Hoppekaninerne er en børnehavestue med 22 børn. Du bliver en del af et fast team bestående af en pædagog, en lærer og en pædagogmedhjælper, og sammen er I fire voksne omkring børnegruppen.

I samarbejder, planlægger og organiserer i hverdagen, så der er plads til både leg, fordybelse og fællesskab. Vi lægger vægt på samarbejdet på stuen og på at bruge hinandens fagligheder i hverdagen, så børnene møder voksne, der arbejder i samme retning.

Beslutninger træffes med børneperspektivet for øje, og vi arbejder aktivt med at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn.

Hvem er du?
Vi forestiller os, at du er uddannet pædagog og arbejder nærværende, relationelt og anerkendende i mødet med børn, forældre og kollegaer.

Du har blik for både det enkelte barn og fællesskabet og har lyst til at bidrage til et stærkt kollegialt samarbejde. Kendskab til AULA, TOPI, Sprogtrappen og handleplaner er en fordel men ikke et krav.

Derfor skal du vælge Haven
Hos os bliver du en del af et fællesskab, hvor vi løfter i flok, og hvor der er plads til både humor, idéer og initiativ.

Du får en times ugentlig forberedelse, som du selv disponerer over, og du bliver en aktiv del af den pædagogiske udvikling – ikke bare en, der udfører den.

Vi har personalemøder ca. en gang om måneden i tidsrummet kl. 16.30-18.30.

Ansættelsesvilkår 
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst med Københavns Kommune og principperne i Ny Løn.

Arbejdstiden udgør som udgangspunkt på 37 timer ugentligt, men andet timetal kan aftales.

Ansættelse hurtigst muligt.

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.

Yderligere oplysninger
Læs mere om Haven på https://haven-kk.aula.dk

Har du spørgsmål vedrørende stillingen, er du meget velkommen til at kontakte pædagogisk leder Sascha Stær på 3031 9618.

Søg via linket senest fredag den 27. marts 2026
Vi holder samtaler løbende.