Pædagog til basisgruppen i ByToften – afdeling Bystævneparken

Søg jobbet

Pædagogik
Fuldtid
Fastansættelse

Brænder du for specialpædagogik?
Så læs videre. Vi søger en pædagog 37 timer ugentligt fra den 1. juni 2024 eller snarest derefter. Du skal have mod på specialpædagogiske opgaver i vores basisgruppe. Gruppen åbnede den 1. februar 2024 og har fem indskrevne børn til tre pædagoger. Børnene har forskellige behov for at være i gruppen, men fælles for dem alle er, at det er 3-6-årige børn med særlige behov, som kan profitere af at være i et alment miljø.

Bystævneparken er et lille hus med en vuggestue, en basisgruppe og halvanden børnehavegruppe. Huset ligger naturskønt lige ved volden og Utterslev Mose. Vores legeplads er hyggelig med opvarmet naturhus, så også de kolde vintermåneder kan nydes udenfor. Vi er fagligt optaget af motorik, sprog og mentalisering.

Du skal være interesseret i at skabe et nærværende, anerkendende, relationelt og udviklende læreringsmiljø for vores børn i ByToften. Vi forventer, at du har stor lyst til at være sammen med børnene og kan anskue børnenes hverdag ud fra et børneperspektiv. Du skal have lyst til at lege med børnene og guide og støtte dem ud fra deres individuelle behov og udviklingstrin. Du skal kunne justere egen praksis i forhold til børnenes behov og herved være opmærksom på, om du skal gå foran, ved siden af eller bagved. Du skal have en legende tilgang i din relation til børnene.

Hvad får du?

  • Du får en arbejdsplads med gode kollegaer, nærværende ledelse og mulighed for udvikling og indflydelse.
  • Du får mulighed for at arbejde i et miljø, som har et udviklings- og helhedssyn på både børn og forældre.
  • Du planlægger i høj grad selv indholdet i din dagligdag i samarbejde med de øvrige basispædagoger.
  • Du har tid til forberedelse og får løbende supervision af vores tilknyttede psykolog.
  • Der er mulighed for at arbejde hjemme en gang månedligt med skriftlige opgaver.
  • Du får brugt din viden og erfaring indenfor arbejdet med børn med specialbehov.
  • Du får mulighed for at tilegne dig ny viden gennem kurser og litteratur.
  • Du får ligeledes mulighed for at samarbejde med almenområdet.
  • Du får også mulighed for at bruge dine skriftlige evner, da der mange samarbejdspartnere omkring basispladserne.

Om os
Vi tror på, at en høj faglig kvalitet i dagtilbud gør en positiv forskel i børns liv. En god start i et dagtilbud med en stærk pædagogisk faglighed styrker børns trivsel, nysgerrighed og motivation for at lære og vil derfor påvirke børnenes muligheder positivt senere i livet. Vi er optaget af at:

  • være nærværende med børnene
  • dele os mindre grupper, som er meningsgivende for børnene og deres muligheder for deltagelse
  • arbejde ud fra temaer, så vi har den røde tråd i de pædagogiske læringsmiljøer, vi opstiller
  • arbejde systematisk med børnenes sprog (vi arbejder med Sprogtrappen og legeskemaer)
  • skabe bevægelsesglæde hos børnene og fremme deres motorik, der, hvor det kan være svært

I ByToften ser vi alle børn som unikke individer, og deres handlemuligheder er et resultat af vores organisering og relationelle tilgang til dem. Derfor er vores barnesyn præget af anerkendelse, hvor vi altid tager ansvaret for relationen og møder børnene der, hvor de er.

Ansættelsesvilkår
Løn efter gældende overenskomst. Ansættelse den 1. juni 2024 eller snarest derefter. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.

Yderligere oplysninger
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Rico på 2459 9910.

Sammen med din ansøgning beder vi dig uploade CV og evt. uddannelsesbevis.

Søg via linket senest tirsdag den 30. april 2024
Vi indkalder til samtaler løbende.