Pædagog til barselsvikariat med gode udviklingsmuligheder på KKFO med store udearealer
Søg jobbet
Brænder du for at arbejde med børn i et aktivt og inspirerende miljø? Har du interesse for natur, kreativitet og bevægelse? Så er denne stilling noget for dig.
Vi søger en engageret barselsvikar, der er uddannet pædagog, til vores KKFO, hvor vi tilbyder store udearealer med boldbaner, sø, bålplads, have og en nyrenoveret hal til idræt og bevægelse. Her får du mulighed for at bringe dine kompetencer i spil og være med til at udvikle vores aktiviteter.
Om os
Vores KKFO har omkring 240 børn, og antallet er stigende. Vi holder til i både egne lokaler i et nyrenoveret hus og i fælleslokaler på skolen. Åbningstiderne for børnene er kl. 12.00-17.00 med undtagelse af fredage, hvor vi lukker kl. 16.00. Vi har morgenåbning hver dag fra kl. 6.25-8.00. I ferierne åbner vi kl. 7.00. Din arbejdstid vil derfor ligge mellem kl. 06.15-17.00.
Vi tilbyder
- en dynamisk arbejdsplads i konstant udvikling, hvor vi skaber en fælles pædagogisk kultur
- fokus på relationsarbejde, nærvær og meningsfulde aktiviteter for børnene
- stor indflydelse på planlægning af aktiviteter og udvikling af pædagogisk praksis
- et engageret team på ca. 25 medarbejdere med en positiv og eksperimenterende tilgang til arbejdet
- samarbejde med lærere i skolen, hvor pædagoger deltager i undervisningen tre dage om ugen
- fokus på kompetenceudvikling, herunder Co-teaching og Low Arousal-pædagogik
- en arbejdsplads, hvor vi sætter børnenes trivsel i centrum og skaber gode rammer for frikvarterer
Vi ønsker, at du
- brænder for at gøre en forskel for børnene og har en solid pædagogisk faglighed
- har lyst til at skabe engagerende aktiviteter for børnene
- er fleksibel, samarbejdsvillig og trives i en organisation under udvikling
- kan reflektere over egen praksis og bidrage aktivt til teamets faglige udvikling
- har en anerkendende tilgang til børn og forældre og ser vigtigheden i et tæt samarbejde
Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse.
Stillingen er et barselsvikariat på 32 timer ugentligt.
Vi håber at byde dig velkommen hurtigst muligt.
I forbindelse med ansættelse indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.
Mere information
Kontakt pædagogisk leder Louise Amaryllis Theede på 21 76 71 02 for yderligere information.
Du kan også besøge skolens hjemmeside for at læse mere om os.
Sammen med din ansøgning beder vi dig vehæfte CV og uddannelsesbevis.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Søg via linket senest tirsdag den 20. maj 2025