Pædagog til barselsvikariat i vuggestuen i Elverhøj

Søg jobbet

Pædagogik
Fuldtid
Tidsbegrænset job (vikariater, projektstillinger mv.)

Vi tror på, at vuggestuen er det mest livsbekræftende sted at være. Vi tror på medmenneskeligheden og på at give omsorg til alle, vi møder i vores færden

Vi giver børnene deres første erfaringer med at være i det store fællesskab, og det ELSKER vi at hjælpe dem med.

Elverhøj er et hus, hvor vi har fokus på, at både børn og voksne trives og udvikler sig. Vores faglighed bygger på omsorg og tryghed, og vi hjælper barnet til at blive en del af fællesskabet.

Du får 11 dygtige kolleger i vuggestuen, som elsker samværet med børnene, og som er gode til at skabe en tryg atmosfære for leg og læring.

Vi tager udgangspunkt i tryghedscirklen i dagligdagen. Vi har allerede et veletableret børnefællesskab, hvor børn der har brug for ekstra støtte føler sig trygge i fællesskabet med andre børn, selvom det nogle dage kan være svært.

Vores leder er inspireret af en tilknytningsbaseret tilgang til pædagogikken/medmenneskerne og forventer, at du øver dig på dette.

Vores leder tror desuden på, at der skal lyttes, før der bestemmes. Det forventes ikke, at vi alle er enige, men at vi tager debatten i fællesskab om, hvilken vej pædagogikken skal udvikle sig.

Vores dagligdag er præget af struktur og systematik, og vi hjælper hinanden. Så du står ikke alene. Der er ugentlige stuemøder og tid til opgaverne, hvilket giver os gode muligheder for at lykkes med børnene. Vi ved, at vi har travlt.

Du vil få et kursus i tryghedscirklen, som er den gennemgående pædagogiske tilgang til børnene.

Vi forventer, at du

  • er erfaren og/eller kan identificere dig med ovenstående værdigrundlag
  • kan gennemføre pædagogisk planlægning for at skabe ro og udvikling for barnet og fællesskabet
  • kan være lyttende og anerkendende i samværet med børn, forældre og kolleger

Elverhøj

  • er et lyst hus, der er bygget til børns og voksnes trivsel og udvikling
  • har plads til ca. 100 børn fordelt på tre vuggestue- og tre børnehavegrupper
  • har "flyvere", så du står aldrig alene
  • har adgang til skønne grønne legepladser til både vuggestuen og børnehaven

Om stillingen
Du vil være tilknyttet vuggestuen på en fast stue. Vi vil foretrække en pædagog eller en med meget erfaring fra vuggestue.  

Det ville være en fornøjelse at have dig her 37 timer om ugen, men da det også er vigtigt for os, at der er balance mellem arbejde og privatliv, er der også mulighed for færre timer.

Ansættelsesdatoen er planlagt til den 27. april 2026, men du er velkommen til at starte før. Vi forventer, at vikariatet løber frem til maj 2027.

Ansættelsesvilkår 
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst mellem kommunen og den relevante faglige organisation. 

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.

Yderligere oplysninger  
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Jesper Faber på 2929 5212.

Søg via linket senest mandag den 16. februar 2026