Pædagog og teamkoordinator til Arena Skole og Fritid – er det dig?
Arena Skole og Fritid er en nyere skole og KKFO i rivende udvikling. Her går pædagoger, pædagogmedhjælpere, lærere og børnehaveklasseledere sammen om at skabe rammerne for en tryg, legende og lærerig hverdag. Vi gør tingene i fællesskab – og vi tør godt gøre dem anderledes, hvis det skaber bedre muligheder for børnene. Hvis du trives i miljøer med pionerånd, hvor man både griner, hjælper hinanden og bygger strukturer, mens man går, så læs videre.
Vi tilbyder en fuldtidsstilling (37 timer – eller efter aftale) som pædagog i både skole og KKFO, hvor ca. 13 af timerne ligger i skoledelen. For den rette kandidat er der mulighed for at få teamkoordinatorfunktion – perfekt til dig, der har struktur i blodet og et naturligt overblik.
Hos os får du
- store muligheder for faglig udvikling og spændende ansvarsområder
- reel indflydelse på hverdagen – vi er stadig i udvikling, og dine idéer betyder noget
- mulighed for at forfine og fordybe dig i aktiviteter, der matcher dine styrker
- planlagt forberedelsestid til både skole, KKFO og co-teaching
- en positiv og nysgerrig personalegruppe med pionerånd og plads til grin
- et fællesskab, hvor hjælpsomhed og børnene altid er i centrum
- en børnegruppe med mange sprog, kulturer og personligheder – mangfoldighed er vores styrke
Vi leder efter dig, der
- er uddannet pædagog – gerne med erfaring fra både skole- og fritidsdelen
- kan arbejde værkstedsorienteret, og som har en konkret kompetence, du vil udfolde hos os (fortæl endelig om den i din ansøgning)
- kan lide at prøve nyt og har lyst til at være med i en organisation, der stadig bygges op
- ser forældresamarbejde som en afgørende del af det pædagogiske arbejde
- er fagligt stærk, initiativrig og motiveret af at gøre en forskel for vores indskolingsbørn
Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer om ugen med tiltrædelse snarest muligt. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.
Vil du vide mere?
Kontakt KKFO-leder Marie Tümmler-Hellesen på 23 26 42 93/gr7g@kk.dk, hvis du vil høre mere om stillingen eller vores skole.
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis – og fortæl os gerne, hvad du brænder for.
Søg via linket senest tirsdag den 9. december 2025
Vi indkalder til samtaler løbende.