Pædagog og pædagogmedhjælper til vores indskolingshus på Randersgades Skole og KKFO på Østerbro

Søg jobbet

Pædagogik
Fuldtid
Fastansættelse

Brænder du for at skabe inspirerende læring og trivsel? Er du passioneret omkring at forme fremtidens generationer gennem kreativitet, leg og læring? Ønsker du at indgå i et nært og varmt skolefællesskab, hvor hver elevs trivsel og udvikling er i fokus?

Så er Randersgades Skole og KKFO det rette sted for dig.

Vi søger lige nu et nyt team bestående af én pædagog og én pædagogmedhjælper på fuld tid, som sammen skal være en del af vores indskolingshus – Randersgades lille Skole. Her får du en hverdag, hvor skole og KKFO hænger tæt sammen, og hvor du får mulighed for at være medskaber af de pædagogiske lærings- og legemiljøer.

Stillingerne er på 37 timer om ugen med tiltrædelse 1. november 2025 eller snarest derefter.

Om jobbet
Som pædagog eller pædagogmedhjælper hos os bliver du en del af et engageret team, der arbejder på tværs af skole og KKFO.

  • om formiddagen er du tæt knyttet til en klasse, hvor du sammen med lærerne understøtter børnenes faglige og sociale udvikling
  • om eftermiddagen fortsætter arbejdet i vores KKFO, hvor vi skaber rammerne for leg, aktiviteter og fællesskab

Vi ser det som en styrke, at børn møder de samme voksne i både skole- og fritidsdelen. Det giver tryghed, kontinuitet og bedre muligheder for at følge børnenes udvikling tæt.

Hvem søger vi?
Vi søger en pædagog, der

  • er uddannet pædagog og har lyst til at arbejde i både skole og KKFO
  • brænder for at understøtte børns trivsel, udvikling og læring i de første skoleår
  • kan bidrage med både struktur og kreativitet i arbejdet med børn
  • har stærke samarbejdsevner og trives i et tæt team med lærere, pædagoger og forældre
  • er initiativrig, fagligt velfunderet og engageret i at skabe inkluderende læringsmiljøer

Vi søger en pædagogmedhjælper, der

  • har lyst til at indgå aktivt i børns hverdag, både i skole og fritid
  • kan byde ind med nærvær, engagement og gode idéer til aktiviteter
  • er fleksibel, ansvarsbevidst og møder børnene med varme og anerkendelse
  • har mod på at udvikle sig fagligt i samarbejde med erfarne kolleger

Vi tilbyder
Hos Randersgades Skole og KKFO bliver du en del af en charmerende lille skole på Østerbro, hvor vi sætter en ære i at skabe en tryg og inspirerende ramme for både børn og voksne.

Vi tilbyder dig

  • en arbejdsuge med variation – undervisningstimer, teammøder, pædagogiske aktiviteter, gårdvagter og tid til forberedelse
  • en unik mulighed for at præge og udvikle de pædagogiske miljøer i vores indskolingshus
  • et engageret og fagligt stærkt team, der arbejder tæt sammen på tværs af skole og KKFO
  • et arbejdsmiljø, hvor samarbejde, anerkendelse og humor går hånd i hånd
  • løbende kompetenceudvikling og faglig sparring, så du får mulighed for at udvikle dig både personligt og professionelt

Vi tror på, at voksne, der trives og er engagerede, også skaber de bedste rammer for børn. Derfor prioriterer vi åbenhed, udvikling og arbejdsglæde højt.

Om Randersgades Skole og KKFO
Randersgades Skole er en folkeskole midt på Østerbro med tilhørende KKFO. Vi er stolte af vores indskolingshus, Randersgades lille Skole, hvor børnene starter deres skoleliv i trygge rammer med tæt kontakt til både lærere og pædagogisk personale.

Vi arbejder målrettet med at skabe inkluderende fællesskaber, hvor alle børn får mulighed for at udfolde sig og være en del af et positivt børneliv. I KKFO'en lægger vi vægt på at tilbyde et bredt spektrum af aktiviteter, der både understøtter fri leg og giver mulighed for at fordybe sig i kreative, fysiske og sociale fællesskaber.

Københavns Kommune som arbejdsplads
Som ansat i Københavns Kommune bliver du en del af Danmarks største arbejdsplads med et stærkt fokus på trivsel og udvikling.

Du får adgang til en række attraktive medarbejderfordele fx

  • rabat på træning hos SATS
  • rabat på briller og solbriller hos Louis Nielsen
  • medarbejderfordele hos Løberen
  • mulighed for at leje ferieboliger i Danmark og udvalgte steder i Europa gennem Feriefonden
  • rabat på billetter og årskort til bl.a. Tivoli

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Begge stillinger er på 37 timer om ugen.

Tiltrædelse 1. november 2025 eller snarest derefter.

Der indhentes børne- og straffeattest samt referencer i forbindelse med ansættelsen.

Mere information
Har du spørgsmål eller lyst til at se skolen indefra? Så kontakt KKFO-leder Jonas Obeid på 23 39 87 05 – vi giver gerne en rundvisning på vores matrikler.

Læs mere på Randersgades Skoles hjemmeside eller følg os på Facebook.

Sammen med din ansøgning bedes du vedhæfte CV og relevante bilag.

Søg via linket senest torsdag den 25. september 2025
Vi afholder løbende samtaler.