Pædagog med lyst til bevægelse og rollespil til Fritidsinstitutionen ved Sortedamskolen

Søg jobbet

Pædagogik
Fuldtid
Fastansættelse

Vil du være med til at skabe en hverdag fuld af bevægelse, fantasi og stærke fællesskaber? Sortedamskolens KKFO, Remisen, søger en engageret pædagog, der kan være med til forvandle legepladsen til et aktivt sted at være barn. Du må også gerne være frisk på tur ud af huset – Fælledparken ligger 100 meter fra vores sted.

Har du lyst til at være medskaber af københavnerbørns – once in a lifetime – fritids- og skoleliv? Så søg en pædagogstilling hos os på Sortedamskolen.

Du kan være med til at præge børnenes liv både på fritidshjemmet og i skolen. Vi har et tæt samarbejde med lærere og forældre om det fælles mål: At skabe det bedste børneliv.

På Sortedamskolen søger vi en KKFO-pædagog til Remisen, den af vores tre KKFO-afdelinger tættest på Fælledparken. Du bliver en del af et hold på seks, som har til opgave at skabe og udvikle stærke fællesskaber, hvor alle børn oplever at høre til og har mulighed for at deltage.

Hvem er vi?
I hele KKFO'en er vi tre afdelinger og 20 ansatte.

På Remisen er vi seks ansatte og fire klasser fra børnehaveklasse til 3. klasse.

Om jobbet
Vi ønsker at styrke vores profil inden for krop, bevægelse og kreative legefællesskaber.

Dine primære opgaver bliver at

  • Sætte gang i fysiske aktiviteter, der udfordrer børnenes motorik og styrker holdånden
  • Indgå i den daglige pædagogiske praksis og det tætte forældresamarbejde

Hvem er du?
Du er uddannet pædagog. Du behøver ikke være elitesportsudøver eller professionel gamemaster, men du skal have gejsten og lysten til at igangsætte.

Vi forestiller os, at du

  • Kan omsætte din viden om idræt og bevægelse til pædagogiske aktiviteter, hvor alle kan være med
  • Eventuelt har erfaring med eller stor interesse for rollespil (fx som pædagogisk redskab til inklusion)
  • Har et godt overblik, er relationsstærk og kan bevare roen i en livlig hverdag

Vi tilbyder

  • En arbejdsplads med stor metodefrihed og opbakning til nye initiativer
  • En engageret personalegruppe, der vægter faglig sparring og godt humør
  • En børnegruppe, der glæder sig til at få en voksen med på holdet

Vil du med på holdet?

Ansættelsesvilkår
Løn og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst med LFS. Der indhentes børne- og straffeattest ved ansættelse.

Vi leder efter en kollega til en stilling på 32-37 timer om ugen med start den 1. november 2026 eller før.

Yderligere oplysninger
Hvis du har spørgsmål til stillingen eller har lyst til at besøge os, er du velkommen til at kontakte leder Linda Rotovnik på 23 31 83 78 eller via mail ga34@kk.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Send din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest tirsdag den 15. september 2026
Vi holder ansættelsessamtaler løbende.