Pædagog med ledelsesfunktion til Fritidscenter Amager Strand (vikariat)
Er du uddannet pædagog, og kunne du tænke dig at tage medansvar for både børn, unge, forældre og kolleger og ikke mindst for indholdet og hverdagen i klubben og fritidscenteret?
Så er dette vikariat måske noget for dig.
Fritidscenter Amager Strand er et fritidscenter (10-17 år) i Fritidsklynge Amager under Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune, som praktiserer fritids- og ungdomspædagogik på Amager på i alt fem afdelinger. Stillingen er i vores afdeling Sejlklubben og Det Maritime Ungdomshus.
I afdelingen er mange af vores aktiviteter koncentreret omkring vandet, og Øresund er vores legeplads – særligt i sommerhalvåret, men også i de lidt koldere måneder. Vi laver aktiviteter med stand up paddle, kajak, kano, fiskeri, badning, udspring m.v. I vinterhalvåret er aktiviteterne mere 'klubtraditionelle' med bl.a. krea, madlavning og rollespil, men også vinterbadning og meget mere. Fritidsklubbens åbningstid er mandag-torsdag kl. 13-17.30 og fredag kl. 13-17.00.
Ud over det pædagogiske arbejde i institutionens hverdag, ligger der i stillingen som 'pædagog med ledelsesfunktion' (PML), også koordinerende og administrative opgaver, som udføres i samarbejde med institutionens ledelse og de øvrige PML'er. Du fungerer også som en form for bindeled mellem afdelingen og institutions-/klyngeledelsen med ansvar for at omsætte de overordnede linjer og retninger til dagligdagen i klubben og implementere nye tiltag m.v. Stillingen er således også en mulighed for at få et større kendskab og mere berøring med ledelse og nogle af de opgaver, der hører til der, uden at du står med det overordnede ledelsesansvar. Ydermere har vi maritime forløb for skoleklasser og grupper – primært i sommerhalvåret, og du vil her fungere som instruktør for klasser/hold i samarbejde med en erfaren makker.
I forbindelse med en eventuelt ansættelse vil det være et krav, at du har livredderprøve, førstehjælpskursus og kurser i kajak og stand up paddle. Er det ikke noget du besidder på forhånd, tilbyder vi kurserne i foråret 2027. Du skal også være uddannet pædagog, og meget gerne med erfaring fra målgruppen 10-18 år.
Ansættelsesvilkår
Vikariatet starter den 1. december 2026 eller snarest derefter og løber frem til den 30. september 2027. Stillingen er på fuld tid. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.
Yderligere information
Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte pædagogisk leder Mads Graver på 20 46 07 53/magrav@kk.dk.
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.
Søg via linket senest mandag den 28. september 2026
Vi indkalder til samtaler løbende.