Pædagog med interesse for natur, udeliv og science til 100 Meterskovens udflytterbørnehave, Peters Hus

Søg jobbet

Pædagogik
Fuldtid
Fastansættelse

I udflytterbørnehaven Peters Hus har du mulighed for at blive en del af et godt team, der i fantastiske naturomgivelser dagligt arbejder med fokus på natur, udeliv og science.

Børnene i 100 Meterskoven har en tryg hverdag med nærværende voksne, der med respekt for det enkelte barn møder dem anerkendende og med nysgerrighed på deres fortællinger og intentioner.  

Vi har en arbejdsplads med godt samarbejde både på stuerne og på tværs af huset. Med vores faglighed og refleksioner skaber vi de bedste udviklingsmuligheder for børnene. Vi møder børn, forældre og hinanden med imødekommenhed og med nysgerrighed på hinandens perspektiver.

Vores faglige fokus tager udgangspunkt i, at børn lærer og erfarer gennem deres kroppe og sanser. De skal have mulighed for bevægelse, og de skal have lov til at øve sig. Naturen og udelivet er i vores udflytterbørnehave det helt centrale omdrejningspunkt for vores arbejde med børnenes leg, udvikling, trivsel, dannelse og læring.

Vi har alle et stærkt engagement, når det gælder skabelsen af det gode, legende børneliv i en udflytterbørnehave.

Vi tager alle ansvar for videreudviklingen af børnefællesskabet og er optagede af vores pædagogiske praksis, hvor vi løbende og i samarbejde med hinanden kvalificerer de læringsrum, vi stiller til rådighed for børnene.

100 Meterskoven har en personalegruppe, der både alders- og erfaringsmæssigt spænder bredt. Vi lægger vægt på et sundt arbejdsmiljø indeholdende gode dialoger, nysgerrighed på egen og andres praksis, humor og fællesskab. Du kan både være nyuddannet eller have mange års erfaring.

Som ansat i vores udflytterbørnehave, er du skemalagt fire dage om ugen med en ugentlig fridag.

100 Meterskoven har en vuggestueafdeling beliggende centralt på Østerbro, og vores udflytterbørnehave kører hver dag til naturskønne omgivelser ved Bidstrup Skovene nær Hvalsø.

Vores åbningstid er fra kl. 7.00-17.00, og dit mødested er Upsalagade 19 på Østerbro, hvorfra børnehavebussen kører kl. 8.00, og vi er tilbage på Østerbro kl. 16.00.

Om klyngen
Vi er en del af Klynge C –Indre By/Østerbro.

Sammen med resten af klyngen deltager vi i et forskningsprojekt om Naturvidenskabelig Dannelse i Daginstitutioner – NAVADA, hvor vi sammen med et forskerteam fra Københavns Professionshøjskole (KP) skal ”udvikle og forankre science-pædagogiske lege- og læringsmiljøer gennem oplevelser og aktiviteter, der tager udgangspunkt i børns undren og nysgerrighed, og som støtter børn i at undersøge, eksperimentere og gøre sig erfaringer med at finde svar på deres undren i relation til natur og natur(lige) fænomener”.

Vi forholder os aktivt til den viden, forskningsprojektet viser og implementerer løbende resultaterne i vores pædagogiske praksis.

Læs mere om 100 Meterskoven (aula.dk).

Læs mere om Forskningsprojektet NAVADA - Navada.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.  

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi reference samt børne- og straffeattest.

Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer om ugen med tiltrædelse den 1. september 2026 eller hurtigst muligt herefter.

Yderligere oplysninger
Sammen med din ansøgning skal du vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

For yderligere oplysninger om stillingen kan du kontakte pædagogisk leder Kristina Cramer Jensen i uge 30 på 20 33 69 99 eller LB8G@KK.DK. I uge 31, 32 og 33 kan Mikkel Boe Larsen (pædagog med ledelse) kontaktes på 23 65 71 34.

Søg via linket senest søndag den 16. august 2026
Aamtalerne vil blive holdt den 20. august 2026 i udflytterbørnehaven (Avnstrupvej 20, 4330 Hvalsø).