Pædagog med interesse for natur- og udelivspædagogik til KKFO'en ved Nordøstamager Skole

Søg jobbet

Pædagogik
Deltid - alt under 37 timer
Fastansættelse

Vil du være med til at give KKFO'ens børn oplevelser af og viden om natur, udeliv og science og give dem rige muligheder for læring, leg og udvikling både inde og ude?
Så læs videre.

Hvem er vi?
KKFO'en ved Nordøstamager Skole er en moderne og mangfoldig fritidsinstitution med fokus på trygge fællesskaber og spændende læringsmiljøer. Vi arbejder med udgangspunkt i skolens pædagogiske fundament og Københavns Kommunes mål om at skabe mangfoldige børnefællesskaber, hvor alle børn føler sig som en vigtig del af helheden.

Hvem søger vi?
Vi søger en uddannet pædagog, der brænder for natur, udeliv og science, og er i stand til at bringe det i spil i fritidspædagogiske kontekster i KKFO'ens omgivelser og vores lokale udemiljøer.

Vi forestiller os, at du

  • har erfaring med eller stor interesse for natur- og udepædagogik
  • er nysgerrig, engageret og klar på at lave mad over bål med børnene
  • kan planlægge og udføre pædagogiske aktiviteter indendørs og udendørs – både selvstændigt og i teams
  • ser værdien i at arbejde med børn i alderen 6-9 år både i mindre grupper og større fællesskaber
  • har lyst til at deltage i og udvikle vores kompetenceteam for natur, udeliv og science
  • er ansvarlig, refleksiv og god til at samarbejde med kolleger, skole og forældre

Vi tilbyder

  • en spændende stilling i en institution med fokus på fællesskab, trivsel og udvikling
  • samarbejde med lærer- og pædagogkolleger og tilknytning til kommende 1. årgang på skolen
  • mulighed for at sætte dit præg på vores udepædagogiske profil og aktiviteter
  • en engageret og nysgerrig personalegruppe med højt fagligt niveau og godt humør
  • skønne, nybyggede rammer – og masser af natur tæt på

Ansættelsesvilkår
Stillingen er en fastansættelse på 32 timer om ugen. Vi ønsker, at du kan starte den 1. august 2025. Du skal arbejde i tidsrummet mellem kl. 08-17.00. På skolefridage og i ferier er åbningstiden kl. 07-17.00. Fra maj til juni kan arbejdstiden også ligge fra morgenen kl. 06.15, da vi i denne periode udgør et heldagstilbud til de kommende skolestartere. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Mere information
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte KKFO-leder Kristian Rojas Madsen på 21 72 70 12. Du er meget velkommen til at ringe og aftale et besøg hos os, før du søger stillingen.

Søg via linket senest tirsdag den 3. juni 2025
Vi holder ansættelsessamtaler torsdag den 19. juni i tidsrummet kl. 14-17.00.