Pædagog med hænderne skruet rigtigt godt på til Værkstederne på Løvstikkevej/cykelværkstedet
Brænder du for at være en del af vores arbejdsfællesskab, som arbejder for at give voksne borgere med handicap en meningsfuld hverdag, hvor struktur og arbejdsidentitet er i højsædet? Så er det måske dig, vi mangler.
Vi søger en uddannet pædagog med kompetencer og interesse inden for reparation, vedligehold og upcycling af cykler, og som har lyst til, i samarbejde med kolleger, at drive vores cykelværksted.
Om os
Vi er en del af organisationen Captum, som er aktivitets- og beskæftigelsestilbud, der består af en bred vifte af indsatser. Målgruppen er borgere med handicap/eller varig nedsat funktionsevne fra 18 år og opefter. Borgere er visiteret gennem § 103 og § 104.
Vores cykelværksted er et pædagogisk lærings- og beskæftigelsestilbud. Vores målsætning er at skabe et trygt, anerkendende miljø, der fremmer borgernes udviklingsmuligheder og sociale kompetencer. Cykelværkstedet er en del af arbejdsfællesskabet Værkstederne på Løvstikkevej. Huset er inddelt i tre teams, som samarbejder om den fælles opgaveløsning.
Dine primære arbejdsopgaver
- Understøtte og guide brugerne i værkstedets daglige opgaver, herunder planlægning, struktur og mestring af udfordringer
- Lære fra dig og understøtte borgerne i delprocesser (skille og samle cykler, udskifte gear, justerer bremser osv.)
- Skabe tillidsfulde relationer og motivere den enkelte bruger ud fra deres individuelle udviklingspotientiale
- Daglig dokumentation, udarbejde borgerbeskrivelser og delmål (vi arbejder i DOMUS) samt deltage i møder og samarbejde tværfagligt
Vi søger dig, som har følgende faglige og personlige kompetencer
- Du har teknisk snilde og grundlæggende erfaring med cykelreparation
- Du kan omsætte pædagogiske mål til konkrete handlinger og aktiviteter
- Du har gode samarbejdsevner og overblik i en travl hverdag
- Du er fagligt velfunderet og byder ind til fællesskabet
- Du kan igangsætte og følge planlagte forløb til dørs
- Du er tydelig i din kommunikation og kan sætte rammer
- Du kan arbejde selvstændigt, men er også en god teamplayer, der indgår aktivt i teamet
- Du er god til at motivere andre og kan se potentialet i det enkelte menneske
- Du er fleksibel og trives i en uforudsigelig hverdag
Vi tilbyder
- En arbejdsplads med højt til loftet, humor og gode kolleger
- En spændende arbejdsplads præget af høj pædagogisk faglighed
- En arbejdsplads med gode muligheder for faglig udvikling
- Vi er åbne og lyttende i forhold til forandrings- og udviklingsforslag
- Der er altid mulighed for kollegial sparring med engagerede kolleger
- Fælles temadage på tværs af organisationer
Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer ugentligt med opstart den 1. oktober 2026.
Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst for pædagogisk personale.
Københavns Kommune indhenter straffeattest i forbindelse med ansættelse.
Vil du vide mere?
Vil du vide mere om stillingen på cykelværkstedet, kan du kontakte daglig leder Lone Krarup Erichsen på 51 42 91 68 eller mail FV38@kk.dk.
TV2 Lorry har besøgt cykelværkstedet, og det kan du se her: Medarbejdere med handicap giver gamle jernheste nyt liv: ”Jeg er helt vild med at komme herud” | TV 2 Kosmopol
Du kan finde cykelværkstedets Instagram profil.
Søg via linket senest mandag den 17. august 2026
Samtaler afholdes i uge 35.