Pædagog med fokus på bevægelsesglæde til Tvillinghusets børnehave

Søg jobbet

Pædagogik
Fuldtid
Fastansættelse

Er der en pædagog derude, der elsker at lege og bevæge sig? 

Tvillingehuset er en stor, nyere institution i Valby. Vi åbnede dørene første gang i august 2023 og er siden da vokset til fem børnehavegrupper og seks vuggestuegrupper. Den 1. juni 2026 har vi afsluttet et længere forløb, og kan nu med stolthed kalde os en idrætscertificeret institution. Det betyder, at vi i hverdagen har skærpet fokus på at understøtte børnenes motorik og bevægelsesglæde i alle de aktiviteter og hverdagssituationer, hvor det er muligt.

Hele personalegruppen har tilegnet sig særligt fokus på, hvordan vi bruger kroppen i pædagogikken, både børnenes og vores egen. Dette vil du blive introduceret for, men vi forventer, at du er helt med på at udvise bevægelsesglæde i hverdagen. Vi har en dejlig, blandet personalegruppe. Nogle har stor erfaring og andre er nyuddannede. Vi har både mænd og kvinder ansat. Vi vægter et godt og trygt arbejdsmiljø, som alle bidrager til på hver deres måde, og som alle tager medansvar for.

Vi hylder initiativer og engagement og er et hus, hvor der er plads til at sætte præg på sit eget arbejdsliv. Så vi vil glæde os over, hvis du har ideer, sætter spændende aktiviteter i gang for børnene og bidrager med dine faglige perspektiver i hele huset.

Kom og vær med, hvis du

  • er en teamplayer og kan træffe selvstændige beslutninger i husets ånd
  • vil lege med både børn og voksne, og du ser børns tryghed som grundlæggende for deres sociale og personlige udvikling
  • brænder for at skabe udviklende læringsmiljøer med børn fra 0-6 år
  • er energisk, initiativrig og tager medansvar i forhold til at videreudvikle pædagogikken sammen med os
  • er pædagogisk velfunderet, gerne vil dele ud af din faglighed og lære nyt

Vi kan tilbyde

  • et rart hus med et positivt og engageret personale
  • et smukt nybygget hus, hvor alt er nyt, lyst og lækkert indrettet
  • en hverdag med de sødeste og sjoveste børn fra 0-6-år
  • en arbejdsplads med mulighed for medbestemmelse
  • faste stuemøder, tværfagligt samarbejde og mulighed for videreuddannelse
  • et hus, der altid er 'i bevægelse'
  • en udviklingsorienteret, spændende arbejdsplads, som altid tager udgangspunkt i børnenes perspektiv
  • samarbejde med et stærkt tværfagligt team, der hjælper til ved behov
  • en arbejdsplads, hvor vi alle har forpligtet os til at bidrage til, at vi får set alle børn, løst vores opgaver, og hvor vi behandler hinanden godt og udnytter hinandens kompetencer

Kan du nikke genkendende til ovenstående og er du frisk på nye udfordringer, så lad os høre fra dig. Uanset om du er nyuddannet eller erfaren, er du meget velkommen til at sende en ansøgning.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer om ugen i vores børnehave. Vi ønsker, at du kan starte den 
1. oktober 2026, men vi venter gerne på den rette kandidat. Vores daglige åbningstid er kl. 07-17.00 og fredag til kl. 16.30. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Mere information
Du er velkommen til at ringe og få en snak med pædagogisk ledere Kirsten Ann Ghasemily på 52 73 82 36.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest fredag den 18. september 2026
Vi afholder samtaler løbende.