Pædagog eller uuddannet klubassistent med blik for fællesskab, bevægelse og dans til Staldens juniorklub ved Kirkebjerg Skole i Fritidscenter Vanløse (30-32 timer ugentligt)
Vil du være med til at styrke pigefællesskaber og skabe meningsfulde fritidsoplevelser for børn og unge i 6. og 7. klasse?
Hvis du har en passion for dans og bevægelse, vil det være et kæmpe plus, men ikke et krav, bare du kan engagere børn i aktiviteter, der giver dem mod, stemme og fællesskabsfølelse. Kan du det, er det helt sikkert dig, vi mangler.
Hvem er vi?
Stalden er en juniorklub med børn og unge i alderen 11-13 år, som ligger ved Kirkebjerg Skole i Vanløse. Her arbejder vi med trivsel, relationer og deltagelsesmuligheder som kerne i vores pædagogiske praksis.
Vi søger en pædagog, som
- kan skabe rum for trygge og udviklende pigefællesskaber
- er tydelig, engageret og tør være en rollemodel i børns fritidsliv
- tænker selvstændigt og handler omsorgsfuldt og professionelt
- har mod på at stå i front for aktiviteter – også selvom børnene er skeptiske i starten
- har lyst til at arbejde med både det spontane, planlagte og det daglig klubliv
- kan samarbejde med kolleger, børn og forældre med nysgerrighed og respekt
Vi forventer også, at du
- kan arbejde om eftermiddagen og nogle aftener
- har lyst til at tage med på koloni
- kan bidrage til samarbejdet med forældre og skole
- har overblik og situationsfornemmelse
- er moden, stabil og møder dine opgaver med ansvar og energi
- kan bruge IT på brugerniveau til fx kommunikation og dokumentation
Vi opfordrer også nyuddannede til at søge. Det vigtigste er ikke anciennitet, men at du har pædagogisk faglighed, personlighed og vilje til at handle, lære og udvikle dig sammen med os.
Du bliver en del af
- et klubfællesskab med høj faglighed og plads til forskellighed
- en engageret personalegruppe, hvor samarbejde og refleksion er hverdag
Om Fritidscenter Vanløse
Vi består af otte klubafdelinger ved tre folkeskoler og rummer både fritids-, junior- og ungdomsklubber. Vi har ca. 1.300 børn og 300 unge indskrevet. Vi arbejder med en fælles vision, hvor børn og unge oplever relationelle fællesskaber, tryghed og mulighed for at udvikle sig i eget tempo og med egen stemme.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 30-32 timer om ugen. Vi ønsker, at du kan starte den 1. november 2025 eller snarest derefter. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.
Vil du vide mere?
Kom gerne forbi og mød os. Kontakt PML Frederik Hansen på 21 35 14 80. Læs også mere her.
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.
Søg via linket senest fredag den 24. oktober 2025
Vi holder samtaler i uge 43.