Pædagog eller omsorgs-/pædagogmedhjælper til Guldbergshave – et mindre botilbud på Nørrebro (ni timer om ugen)
Brænder du for at bruge din faglighed og dine relationelle kompetencer til at skabe en tryg og meningsfuld hverdag for borgere med udviklingshæmning? Vil du være en del af et mindre og veldrevet botilbud, hvor kerneopgaven, fagligheden og samarbejdet har højeste prioritet?
Så er det måske dig, vi leder efter til en deltidsstilling på ni timer om ugen i Guldbergshave.
Stillingen består af faste morgenvagter hver anden weekend, lørdag og søndag.
Hvem bor i Guldbergshave?
Guldbergshave danner rammen om et hjem for syv unikke personligheder i alderen 28-60 år, som alle har betydelig og varig psykisk funktionsnedsættelse og i nogle tilfælde også psykiatriske diagnoser.
Vores beboere har i forskellig grad behov for støtte til almindelig daglig livsførelse (ADL-aktiviteter) og for tydelige rammer i hverdagen. Flere af vores borgere er særligt sensitive og har behov for ro, struktur og stabilitet i en genkendelig hverdag. Det er derfor vigtigt, at du kan være med til at skabe tryghed gennem faste rutiner, nærvær og tydelig kommunikation.
Vi er desuden specialiseret i borgere med forskellige kostproblematikker og har derfor et særligt fokus på støtte omkring ernæring, måltider og motion. I pressede situationer kan udadreagerende eller selvdestruktiv adfærd forekomme hos enkelte beboere.
Vi er et lille botilbud med stor personlighed
Vores beboergruppe er lille, men stiller forskellige og høje krav til din faglighed og tilgang til arbejdet. Vi forventer derfor, at du er fagligt nysgerrig, reflekterende og bevidst om betydningen af din egen pædagogiske praksis.
Vi arbejder målrettet på at udfordre vante mønstre og undersøge nye muligheder for at skabe de bedste rammer for vores beboere. Vi inspireres af hinanden, prioriterer faglig udvikling og har fokus på at styrke vores samarbejde.
Vi tror på, at vi lykkes bedst, når vi bruger vores forskellige kompetencer sammen. Derfor prioriterer vi faglig sparring, konstruktiv feedback og et stærkt arbejdsfællesskab, hvor alle bidrager til en tryg og meningsfuld hverdag for beboerne.
Selvom stillingen er på ni timer om ugen, bliver du en vigtig del af vores fælles opgave og det daglige arbejde med at skabe kontinuitet og genkendelighed for beboerne.
Vi leder efter dig, som
- har en etisk velfunderet og respektfuld tilgang til de mennesker, du arbejder med
- er nærværende, stabil og ansvarsbevidst
- trives med faste rutiner og kan bidrage til struktur og tryghed i beboernes hverdag
- møder beboerne med tålmodighed, omsorg og respekt for deres individuelle behov
- bidrager positivt til samarbejdet med kolleger og er loyal over for fælles beslutninger
- kan reflektere over din egen praksis og ser værdien i faglig dokumentation
- er fortrolig med IT som arbejdsredskab – kendskab til fagsystemet DOMUS er en fordel
Det er en fordel, hvis du har en pædagogisk eller anden relevant faglig baggrund, men det vigtigste er, at du har lyst til at gøre en forskel og kan indgå stabilt og engageret i arbejdet.
Hos os kommer du godt fra start
I Guldbergshave prioriterer vi en grundig introduktion og onboarding af nye medarbejdere.
Du får tilknyttet en erfaren kollega som mentor, og du bliver introduceret til både beboerne, husets rutiner og vores pædagogiske og sundhedsfaglige praksis. Vi sørger for, at du får en god start og bliver klædt på til opgaverne, så du føler dig tryg i arbejdet.
Vi lægger vægt på, at du får den nødvendige viden om beboerne og deres individuelle behov, så du kan bidrage til en stabil og genkendelig hverdag – også når du arbejder i weekenderne.
Ansættelsesvilkår
Guldbergshave er et botilbud med døgnbemanding og vågen nattevagt.
Arbejdstiden udgør ni timer om ugen fra den 1. december 2026. Du vil få faste morgenvagter hver anden weekend, lørdag og søndag.
Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst for pædagogisk personale.
Mere information
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Rune M. Thygesen på 20 34 75 05 eller på er1u@kk.dk.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Søg via linket senest tirsdag den 27. oktober 2026
Vi afholder samtaler løbende.